Uddannelse

Corona-tilfælde på undervisningscenter i Hjørring

Undervisning ikke påvirket - men kontorpersonale sendt hjem

Arkivfoto: Martin Damgård
Arkivfoto: Martin Damgård

HJØRRING: En medarbejder på CKU Vendsyssel i Hjørring er smittet med covid-19, og derfor er en række af medarbejderne sendt hjem. Det fortæller centerleder Klaus Munch til NORDJYSKE.

- Det er korrekt, at vi har en medarbejder, som er testet positiv. Det har den konsekvens, at vedkommende - som er ansat på kontoret - er kørt hjem. Og det er de andre på kontoret også, fortæller Klaus Munch.

- Vi var nogle stykker, der havde holdt frokostpause sammen. Så os, der har været i kontakt med vedkommende er også sendt hjem, men heldigvis så har det ingen berøring med vores undervisning eller vores aktiviteter, siger Klaus Munch.

CKU Vendsyssel sørger for undervisning af personer med særlige udfordringer.

Om CKU Vendssyssel

CKU Vendsyssel står for "Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel"

CKU Vendsyssels kerneopgave ifølge centerets hjemmeside "i et ligeværdigt samarbejde gennem undervisning og vejledning at etablere muligheden for læring og selvindsigt, således at personer med særlige udfordringer tilegner sig kompetencer til at leve et så selvstændigt liv som muligt".

CKU Vendsyssel består af tre afdelinger, der har specialiseret sig i undervisning, vejledning og rådgivning samt arbejdsmarkedsafklaring. De tre afdelinger er STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), KVU (Kompenserende voksenundervisning) og HV (HjerneVærket).

Det er hen over weekenden, at den pågældende medarbejder har fået besked om smitten.

- Nu er det første gang, vi (hos CKU Vendsyssel, red.) overhovedet er i kontakt med det her system med smitteopsporing, og for mig at se har det bare kørt perfekt. De har fuldstændig styr på det, og de ved lige præcis, hvordan de rammer det her ind. Vi har ikke oplevet den store panik, men derimod gode forholdsregler og at tingene fungerer, som de skal. Og de elever, vi har, bliver overhovedet ikke påvirket af det her, fastslår Klaus Munch.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden