Ekspert: Derfor farer hvalerne vild i Nordjylland

Den strandede næbhval ved Voerså havde formentlig mistet orienteringen efter et møde med Norske Rende, mener hvalforsker. Den er ikke den første, der har lidt den skæbne

Den unge han-næbhval ved Voerså er den seneste i rækken af hvaler, der formentlig er blevet forvirrede efter at have ramt en "blindgyde" i Norske Rende. Foto: Martél Andersen

NORDJYLLAND:Der blev fundet flere sygdomstegn i både lunger, tarme og hud, da eksperter tidligere på ugen obducerede den unge han-næbhval, der var strandet og død ved Voerså. Hvalforsker og biolog, Carl Kinze, tror dog ikke, det var sygdommene, der blev hvalens skæbne.

Han mener derimod, at man skal finde svaret i den dybe Norske Rende, som kan blive en blindgyde for dyr, der normalt færdes på helt andre havdybder.

- Med sin dybde på 600 meter og enkelte steder endnu mere er Norske Rende en forlængelse af det åbne Atlanterhav og en oceanisk finger meget tæt på Danmark. Det er blandt andet derfor, at vi kender hele 24 forskellige slags hvaler i Danmark, fortæller hvaleksperten.

Mens blandt andet delfiner og marsvin - heriblandt også spækhuggere - sagtens kan forlade de store dybder og svømme ind på det lavere vand, der omkranser Danmark, kommer næbhvaler og kaskelotter til gengæld i store problemer. De store dyr er vant til at dykke ned på flere kilometers dybde - derfor er deres sanser indstillet til helt andre forhold.

- De er ikke vant til at færdes kystnært, og deres evne til at bruge den ekkolokalisering, de normalt orienterer sig med, bliver sat ud af spil. Problemerne bliver endnu større, hvis de ender ud i området mellem Læsø og Limfjordens østlige munding, som jeg plejer at kalde "Det Lille Vadehav", da det er meget fladt, siger han.

Typisk stranding

Det var netop ruten gennem dette område, næbhvalen forleden havde fundet.

- Det ser ud til, at den har følt sig frem og egentlig fundet et område med forholdsvis dybt vand, men den er blevet ved med at svømme den forkerte vej. Sikkert fordi at den hver gang, den har mødt første revle, er vendt om, fordi den kunne mærke bunden. Derfor synes jeg også dødsårsagen er forholdsvis nem at gætte på. Det er en typisk levende stranding med efterfølgende død, vurderer han.

At obduktionen bød på flere sygdomstegn, ser Carl Kinze ikke som nogen afgørende faktor for næbhvalens død.

- Vilde dyr vil altid svømme rundt med enten fysiske eller bakterielle skavanker uden at være truet af død. Jeg ser ikke anden oplagt grund til, at næbhvalen døde, end at den er kommet galt af sted med sine sanser, konkluderer hvalforskeren.

Flere i vente

Det er 12. gang, der er registreret en næbhval i dansk farvand. Første gang var helt tilbage i 1880. Man skal dog ikke længere tilbage end sidste år for at finde seneste stranding, mens der også er registreret "danske" næbhvaler i både 2018 og 2016.

Carl Kinze er da også overbevist om, at næste tilfælde ikke ligger langt ude i fremtiden.

- Der har lige været tre i Holland, hvor man har kunnet hjælpe dem ud igen. Det samme er også sket i Belgien. Derfor har vi nogle stykker, som måske stadig er på spil til at komme på afveje igen. Samtidig har vi seneste år set en hyppigere forekomst - nok både fordi folk er blevet bedre til at registrere og fordi, der er flere dyr på vores kanter end tidligere. Derfor tror jeg bestemt heller ikke, vi har set den sidste næbhval endnu, konstaterer han.