Coronavirus

Endnu en minkfarm er ramt af coronavirus

Ti nordjyske minkfarme har nu været ramt af virusset

Arkivfoto: Henrik Louis

Arkivfoto: Henrik Louis

HJØRRING:Endnu en minkfarm i Hjørring Kommune er ramt af coronavirus. Det oplyser Fødevarestyrelsen, der overvåger de danske minkfarme for smitten.

Dermed er der nu konstateret udbrud af coronavirus på 10 nordjyske minkfarme, hvoraf de ni ligger i Hjørring Kommune og den sidste ligger i Frederikshavn Kommune.

Tiltagene i forbindelse med det seneste tilfælde af smitte blandt minkene er de samme, som Fødevarestyrelsen generelt foretager, når der bliver konstateret smitte på en farm:

Farmen isoleres for så vidt angår dyrene, så der hverken kommer dyr ind eller ud af farmen og man holder styr på antallet af mink.

Dem, der arbejder med dyrene, skal bære åndedrætsværn, når de er inde på ved dyrene og skifte tøj til rent arbejdstøj, når de går ind til minkene. Vask hænderne med vand og sæbe og tør i engangspapir håndklæde. Afslut med hånddesinfektion. Undlad fingerringe, armbåndsure o.l. Anvende åndedrætsværn FFP3 maske og tætsiddende beskyttelsesbriller ved håndtering af mink – dvs inden for en meters afstand af dyrene. Vask hænder med vand og sæbe, tør i et engangspapir håndklæde og afslut med hånddesinfektion. Tag bad efter endt arbejde. Vask arbejdsdragt ved mindst 60 °C, vask og desinficer fodtøj.

Derudover skal hunde og katte, der omgås mennesker udenfor besætningen, holdes væk fra minkene - og adgangen til besætningen skal begrænses mest muligt.

Hjørring og Frederikshavn kommuner er indtil videre de eneste steder i Danmark, hvor der er konstateret coronasmitte blandt mink

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.