Færgetrafik

Feriebøvl: 5000 passagerer strandet

Stormen kommer på værst tænkelige tidspunkt for Color Line

Starten på skiferien i Norge gik i fisk for en hel del passagerer, der skulle være afsejlet fra Hirtshals i dag, fredag. Sejladsen mellem Nordjylland og Norge er aflyst resten af dagen, og det berører tusinder af passagerer.
Starten på skiferien i Norge gik i fisk for en hel del passagerer, der skulle være afsejlet fra Hirtshals i dag, fredag. Sejladsen mellem Nordjylland og Norge er aflyst resten af dagen, og det berører tusinder af passagerer. Arkivfoto: Martin Damgård

HIRTSHALS: Color Line har aflyst resten af fredagens sejladser mellem Hirtshals og henholdsvis Kristiansand og Larvik i Norge. Det skyldes stormen Otto, der i dén rammer på et dårligt tidspunkt.

Netop nu er det højsæson for ferieglade danskere, der skal på skitur til Norge. Nogle skulle sejle til Norge i dag, andre skulle hjem fra vinterferien. Omkring 5000 passagerer kommer ikke med Color Lines færger i dag, fredag, oplyser adm. direktør Henrik Renneberg fra Color Line Danmark.

Passagererne kan i stedet komme med færgerne lørdag, men morgenafgangene forsinkes op til fire timer.

- Alle, der skal afsted lørdag, kommer afsted, siger Henrik Renneberg.

- Stormen kunne ikke ramme på er dårligere tidspunkt. Det her er den absolut travleste tid for os i vinterperioden, siger Color Line-direktøren.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden