To nye uddannelser i Nordjylland skal bo i dette millionbyggeri

Nordsøen Forskerpark i Hirtshals udbygges for 36 mio. kr.

Sådan kommer det nye byggeri i Nordsøen Forskerpark til at se ud. <i>Illustration fra Nordsøen Forskerpark/Brix Nordberg Arkitektur</i>

Sådan kommer det nye byggeri i Nordsøen Forskerpark til at se ud. Illustration fra Nordsøen Forskerpark/Brix Nordberg Arkitektur

HIRTSHALS:Nordsøen Forskerpark i Hirtshals udvides for 36 millioner kr., og det nye byggeri skal gøre plads til udflytningen af to uddannelser fra Danmarks Tekniske Universitet/DTU.

Første spadestik til det nye byggeri i Hirtshals tages på tirsdag  9. august.

Den første dialog mellem Nordsøen Forskerpark og DTU omkring flytning af to af DTU’s universitetsuddannelser til Hirtshals blev taget for mindre end et års siden.

 Siden har projektet taget fart, og der er nu underskrevet en aftale mellem parterne som betyder, at der skal opføres en ny undervisningsbygning til formålet. Byggeriet forventes klar til studiestart i efteråret 2023.

Nordsøen Forskerpark

  • Nordsøen Forskerpark er en erhvervsdrivende fond. Med navnet Nordsøcentret blev forskerparken grundlagt i 1979 som et resultat af et samarbejde mellem bl.a. erhvervsrådet, fiskeriforeningen, byrådet og borgerforeningen i Hirtshals. 
  • Centret på Willemoesgade 2 i Hirtshals blev officielt indviet i 1984 af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Centret er opført med økonomisk støtte fra EU's Regionalfond.
  • Nordsøen Forskerpark har til formål at skabe de fysiske rammer for forskning, udvikling, rådgivning og formidling indenfor emner med relation til hav og fisk. 
  • Rammerne omfatter kontorer, fællesfaciliteter, værksteder, laboratorier, opdrætshaller og én af verdens største prøvetanke for fiskeredskaber.
  • Nordsøen Forskerpark huser en række af de vigtigste private og offentlige aktører inden for fiskeri og akvakultur og er mødested fra fiske-folk fra ind- og udland.
  • Nordsøen Forskerpark og Nordsøen Oceanarium er økonomisk og juridisk selvstændige virksomheder, men har fælles administration og direktør.

Kilde: Nordsøen Forskerpark

Nordsøen Forskerpark står for byggeriet af den nye undervisningsbygning på 1.414 kvadratmeter.

Bygningen placeres i umiddelbar sammenhæng med DTU’s eksisterende faciliteter i Forskerparken. Bygningen skal rumme op til 75 samtidige studerende fra den nytilkomne kandidatuddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi samt diplomingeniøruddannelsen inden for Fiskeriteknologi. 

Begejstring

- Vi er begejstrede for, at DTU vælger at flytte to fiskerirelaterede universitetsuddannelser til Hirtshals og Nordsøen Forskerpark, hvilket underbygger den positive udvikling, vi er inde i. Nu er det vores opgave at skabe de bygningsmæssige rammer for, at de kommende studerende og undervisere vil finde det attraktivt at studere og arbejde heroppe, siger direktør Karl Henrik Laursen fra Nordsøen Forskerpark i pressemeddelelsen.

Dyrere end forventet

Det samlede budget for den nye uddannelsesbygning er på 36 mio. kr. - den største enkeltstående investering i Forskerparken, der blev opført i starten af 1980'erne. 

- Licitationsresultatet blev dyrere end forventet. Men det har været nødvendigt at igangsætte byggeriet allerede nu, hvis den nye bygning skal stå færdig til studiestart i efteråret 2023, siger Niels Axel Nielsen fra forskerparkens bestyrelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden