Fortuna-træner håber på ændringer fra Søndergaard
Brian Sørensen håber, at Lars Søndergaard er klar til at ryste posen på landsholdet
Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:04
FODBOLD: Lars Søndergaard blev mandag udnævnt som ny træner for det danske kvindelandshold i fodbold, og nordjyden skal være klar til at lave ændringer på holdet.
Det er i hvert fald håbet hos Fortuna Hjørring-træner Brian Sørensen.
- Jeg håber ikke, at Lars er bange for at lave ændringer, for jeg synes, at der de seneste år har været uddelt for mange fribilletter på holdet, lyder det fra Brian Sørensen.
Han håber, at der bliver skelet mere til spillernes præstationer i dagligdagen.
- Det er fint, at der er en fast stamme på holdet, men der kan godt være større rotation på de spillere, der er med på de yderste mandater. Der er spillere, der er blevet udtaget, ligegyldigt hvordan de har gjort det for deres klub, bare fordi de har været med før, siger Brian Sørensen.
Jobbet som dansk landstræner er Lars Søndergaards første inden for kvindefodbold. Det samme var tilfældet for forgængeren Nils Nielsen, der også kom fra herrefodbolden.
- Det kostede os reelt en kvalifikation til en slutrunde dengang, fordi Nils ikke havde den erfaring med kvindefodbold, der skulle til. Det er jeg dog sikker på, at man har taget højde for denne gang, for der er et godt team omkring Lars, der nok skal hjælpe ham med den del, siger Brian Sørensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.