Galskab, satire og musik giver gevinst: Hjørring Revyen nomineret til tre priser

Det er landets anmeldere, som har indstillet Hjørring Revyen til priserne ved Revyernes Revy

Hjørring Revyen 2019 er indstillet til tre ud af fire priser ved Revyernes Revy. Foto : Axel Søgaard

Hjørring Revyen 2019 er indstillet til tre ud af fire priser ved Revyernes Revy. Foto : Axel Søgaard

HJØRRING:Det er ikke blot publikum, der er vilde med årets Hjørring Revy. Det er landets anmeldere også, og de har nu indstillet Hjørring Revyen til tre priser ved Revyernes Revy, der foregår på Dyrehavsbakken i København den 11. august.

Hjørring Revyen er nomineret som ”Årets Revy” sammen med Dragsholm Revyen og Nykøbing Falster Revyen.

- Vi er utroligt stolte over at blive nomineret som årets revy. Vi har i år arbejdet benhårdt på at lave en anderledes revy med mange forskellige elementer, men med det samme omdrejningspunkt som altid, nemlig galskab, satire, poesi og musikalitet. Revyen er rigtig godt pakket ind i Kirsten Brinks smukke scenografi i den store sal på Vendsyssel Teater - og i år spiller det hele bare super godt sammen, siger Henrik Baloo Andersen.

Han er selv indstillet som Årets Komponist. En pris han har vundet ikke færre end tre gange før.

Preben Kristensen er nomineret til Årets Dirch - Årets Revykunstner.

Hjørring Revyen spiller frem til lørdag den 3. august, og det er kun 300 billetter tilbage til sæsonens sidste forestillinger.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.