Gynækolog brugte kvindes barnløshed til at begå overgreb: - Vil du have børn, eller hvad?

Eller ville du sige fra - og acceptere barnløshed?

Det frygtelige dilemma har en række nordjyske kvinder tilsyneladende været fanget i på sygehuset i Hjørring. Én af dem fortæller i denne artikel sin historie.

Hendes fortælling viser også, at selv om der angiveligt ikke har været skriftlige vidnesbyrd, så tyder mere og mere tyder på, at det vidt og bredt indenfor sundhedsvæsenet har været kendt, at den i dag afdøde gynækolog stod bag krænkelser af sine patienter. Der bliver således ved med at komme nye oplysninger frem om gynækologen, der begik overgreb over en periode på 25 år frem til 1990.

Sagen kom til offentlighedens kendskab, da Nordjyske kort før jul berettede om oplevelserne fra en 60-årig kvinde. Hun blev udsat for et seksuelt overgreb i 1985, da hun som 23-årig var til en gynækologisk undersøgelse hos den pågældende læge på sygehuset i Hjørring.

På baggrund af hendes fortælling fik man også en klar fornemmelse af, at det blandt personalet var velkendt, at der tidligere var foregået overgreb på sygehuset i Hjørring - og også, at det var sket flere gange. Derfor startede den nuværende sygehusledelse en undersøgelse - og den har sidenhen fået 19 kvinder til at fortælle om overgreb. Ni af kvinderne har ønsket at få psykologhjælp.

Også til Nordjyske er der kommet en række henvendelser fra kvinder, som har været udsat for overgreb fra gynækologen. Flere af dem hører til det såkaldte mørketal - altså kvinder, som ikke har givet sig til kende i forbindelse med sygehusets undersøgelse.

Det nedenstående er en mail, der søndag blev sendt fra en nordjysk kvinde. Kvinden optræder her anonymt, men hendes identitet er Nordjyske bekendt - og hun har accepteret, at hendes mail gengives.

Så her kommer beretningen fra den i dag midaldrende nordjyske kvinde - uredigeret og præcis, som hun har fortalt sin egen historie:

Hænderne på billedet her tilhører kvinden, der i december var den første til at fortælle om krænkende adfærd begået af en gynækolog, der arbejdede på sygehuset i Hjørring. Siden har en undersøgelse fået 19 nordjyske kvinder til at henvende sig med fortællinger om seksuelle overgreb på stedet. Men udover de 19 tilfælde eksisterer der også et såkaldt mørketal - altså et antal kvinder, der uden at henvende sig har forsøgt at lægge de ubehagelige oplevelser bag sig. Den sidste gruppe tilhører kvinden i artiklen her.. Arkivfoto: Martin Damgård Foto: Martin Damgård

Hej

Jeg har været meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle føje noget til afsløringerne om gynækologen på Hjørring Sygehus. Menda jeg læste, at stort set hele personalet vidste besked om det, blev jeg helt dårlig. Jeg var selv udsat for manden i 1980’erne - et tidspunkt, hvor man udmærket var klar over, at det ikke var okay, hvad der skete. Jeg husker selv, at jeg holdt øje med en sygeplejerske, som så ud til at være meget ubehageligt til mode. Der var på ingen måde tale om en misforståelse mellem læge og patient. Det var rent overgreb, som sikkert ville have udløst fængselsstraf også dengang. I den periode gik det øjensynligt over til, at ens mand også skulle være tilstede under hans seksualundervisning, som det blev gjort til.

I firserne havde han gode muligheder for overgrebene, blandt andet fordi vi ikke havde frit sygehusvalg, og mange af overgrebene skete sikkert på kvinder, der, ligesom mig, henvendte sig, fordi de havde problemer med barnløshed. Vi var jo unge og egentlig også sunde og raske, bortset fra fertilitetsbesværlighederne.

Min mand var chokeret over lægen; jeg fik ham dæmpet, men prøvede selv senere at protestere over forløbet og behandlingen, hvorefter lægen vredt spurgte, om jeg ville have børn eller hvad?

Så holdt man mund, for det ville man jo. Jeg har dog kendskab til en kvinde, som sprang fra behandlingen på grund af ham, så hun mistede jo muligheden for at blive gravid.

Der var kun et sted, hvor man dengang tilbød “reagensglasbehandling”, som det hed dengang. Det var på Rigshospitalet, så der skulle man henvises til, hvis man kom i betragtning hertil. Han var særdeles uvillig til at henvise; man fik en følelse af, at han ikke ville give slip på én. Da jeg til sidst selv henvendte mig til Rigshospitalet, husker jeg tydeligt, at der blev sagt i telefonen, at de godt kendte til den pågældende gynækolog. Der var altid problemer med henvisninger fra ham. Det var mærkeligt, at det gav en sær følelse af lettelse, fordi det ikke kun var én selv, som havde haft dårlige oplevelser med ham; men det var også rystende, at han fik lov til at fortsætte, når det øjensynligt var så kendt, hvilken slags læge han var.

Da jeg i 1990’erne skulle henvises til Hjørrings gynækologiske afdeling igen i en anden sammenhæng, spurgte jeg skrækslagent min praktiserende læge, om gynækologen stadig var der. Han svarede stille og forlegent, at han var væk. Han vidste også, hvordan han var!

Jeg vil gerne have, at mine oplysninger er fuldstændigt anonyme. Jeg har tidligere tænkt, at man burde stå frem, men jeg tænkte åbenbart -ligesom kvinden, som beskrev det forfærdelige overgreb, hun var udsat for som 16-årig- at manden jo nok havde familie, og at det ville være synd for dem. I dag tænker jeg, at han nok heller ikke har været et rart menneske privat.

Du kan ikke ringe til mig, for jeg er ikke i stand til at snakke om det skete, hverken i telefon eller ved en privat samtale. Det er pludseligt kommet for tæt på igen, og jeg skal have det bearbejdet - det skal min mand for øvrigt også, har jeg fundet ud af. Ydmygelsen har siddet dybt i ham. Han har nogen gange prøvet at snakke om det; men det har jeg nægtet.

Jeg beder dig inderligt om at respektere, at jeg vil være anonym. Du kan eventuelt prøve at skrive, hvis der er noget, du vil spørge om; men jeg vil ikke love, at jeg svarer. Lige nu kører det meget rundt i hovedet på mig.

Et sted stod der, at kvinderne ikke havde mulighed for at søge erstatning. Det har aldrig været i mine tanker og kommer det heller ikke; men jeg håber, at hvis der findes et billede af ham på væggen på sygehuset, så skal det pilles ned, og sygehuset bør åbenbart undskylde også på resten af personalet og ledelsens vegne for deres manglende indgriben. Der var stor forskel på 60’erne, 70’erne og 80’ernes holdning til det, der skete her.

Venlig hilsen

En nordjysk kvinde