Influencer party-crasher festival: - Jeg vil gerne være venner med nogen, der er seje. Og DET her ser sejt ud

Femhøje Festivals bagkvinder er begejstrede - Daniel Hoff bliver konferencier til Hjørrings nye festival på lørdag

Nu skal banen kridtes op til den helt store musikfest på stadion i Hjørring på lørdag. Sanne Godtliebsen og Rikke Ejsenhardt slog omgående til, da de fik mail fra influencer Daniel Hoff. Foto: Claus Søndberg
Nu skal banen kridtes op til den helt store musikfest på stadion i Hjørring på lørdag. Sanne Godtliebsen og Rikke Ejsenhardt slog omgående til, da de fik mail fra influencer Daniel Hoff. Foto: Claus Søndberg Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 19:11

Hjørring stadion bliver lørdag affyringsrampen for byens nye, store musikfest - Femhøje Festival. En række store musiknavne går i løbet af dagen på scenen, og nu har duoen bag festivalen også allieret sig med en kendis-konferencier, der er klar til at lave fest og larm sammen med publikum.

Navnet er Daniel Hoff, og han er influencer, komiker, entertainer, DJ, konceptudvikler og meget mere end det. Han boltrer sig hjemmevant på de sociale platforme YouTube, Instagram, Facebook og TikTok med karaktererne Jyden, Hoffe og Kaptajn Colat. Tilsammen har hans profiler over 220.000 følgere.

Han blev særligt kendt for Jyden - den bøvede ungkarl fra det mørke Jylland, der elsker Captain Morgan med cola og sænkede biler. Og Daniel Hoff afviser ikke, at Jyden dropper inden om stadion på lørdag.

Vild med de seje

Faktisk er Daniel Hoff en vaskeægte party-crasher. På en sommerhusferie i Løkken med familien spottede Daniel Hoff, at Hjørring varmer op til musikfestivalen på stadion. Og så tænkte han: - Den vil jeg med til. Jeg er vild med Nordjylland. Jeg vil gerne være venner med nogle, der er seje. Og DET her ser sejt ud.

Tankerækken leverer han med overbevisning og et charmerede smil.

Han bød omgående kvinderne bag Femhøje Festival - Sanne Godtliebsen og Rikke Ejsenhardt - op til leg på en mail. Og de behøvede ingen betænkningstid. De inviterede Daniel Hoff til at gå på stadion-scenen som konferencier på lørdag.

Rikke og Sanne konstaterer, at de har gjort intet mindre end et scoop med den populære influencer.

- Vi vil gerne have en cool konferencier, og Daniel var oplagt.

Rikke og Sanne konstaterer, at de har gjort intet mindre end et scoop med den populære influencer: - Vi vil gerne have en cool konferencier, og Daniel var oplagt. Foto: Claus Søndberg

Sort bælte som konferencier

Daniel Hoff har været på holdlisten hos blandt andre Casper Christensen og Gulddreng. Og så har han i øvrigt sort bælte i rollen som konferencier. Han har alene denne sommer stået på scenen til Jelling Festival, Skive Festival, Give Open Air, Kløften Festival i Haderslev, Rock i Ringkøbing, festival i Egtved og som konferencier i Tivoli Friheden for Martin Jensen. Og forude venter Skanderborg Festival.

Desuden har han som Jyden været DJ og konferencier rundt i landet til sommerens studenterfester.

- Det er grineren. Der er meget at lave.

Og så nyder han i øvrigt kombinationen af business & pleasure.

- Jeg kan rigtig godt lide festivaler og koncerter. Alle er jo glade til en musikfestival. Det er fedt at være i.

Lørdagens musikleverancer er lagt i hænderne på: Lord Siva, L.I.G.A., Aksglæde, Hjalmer, Scarlet Pleasure, Bryan Adams Tribute og TV2.

Fremhøj Festival afvikles på stadion i Hjørring på lørdag. Foto: Claus Søndberg

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden