Erhvervsliv knapper skjorte og pung op: Så mange virksomheder støtter ny festival

Erhvervsdrivende spytter godt i kassen, så Femhøje Festival i Hjørring kan få en god premiere - og der kræses for godt 400 VIP-gæster

Mere end 400 VIP-gæster forkæles med en unik menu, som Kristian Rise og køkkenchef Andreas Høst fra Bryghuset Vendia. De står også bag en øl - Femhøje Bryggen - der kan købes på selve dagen. Her flankeret af festivalens bagkvinder, Rikke og Sanne. <i>Privatfoto</i>

Mere end 400 VIP-gæster forkæles med en unik menu, som Kristian Rise og køkkenchef Andreas Høst fra Bryghuset Vendia. De står også bag en øl - Femhøje Bryggen - der kan købes på selve dagen. Her flankeret af festivalens bagkvinder, Rikke og Sanne. Privatfoto

HJØRRING:Når der 16. juli er premiere på Femhøje Festival på stadion i Hjørring, er det med opbakning fra en række erhvervsdrivende, hvilket er helt essentielt for at festivalen overhovedet er blevet en realitet.

Der er omkring 40 virksomheder i Hjørring kommune, der støtter op om byens nye festival - samlet set er der sponsorater, billetsalg til erhvervet eller samarbejdsaftaler for over en million kroner.

- Vi ved godt det lyder af meget, men der er udgifter for langt over 2 millioner kroner. Resten bliver dækket af billetsalg og drikkevarer på dagen, siger Sanne Godtliebsen, der arrangerer festivalen sammen med Rikke Ejsenhardt.

- Vi er helt høje over, at så mange lokale erhvervsdrivende synes om vores idé og bakker op om festivalen, lyder det fra sidstnævnte.

Festivalens bagkvinder har gjort sig umage for at give godt igen: De har bl.a. sendt lækre påskeæg til sponsorerne og holdt et VIP-event i butikken House & Jeff, som Sanne Godtliebsen er indehaver af.

På selve dagen er der også et meget eksklusivt VIP-program for sponsorerne. Det indebærer blandt andet en intimkoncert med Hjalmer - og Bryghuset Vendia har kreeret en helt særlig brunch og aftenmenu med fokus på kvalitet, oplevelser og de bedste lokale råvarer.

Der kommer godt 400 VIP-gæster.

Skulle man have lyst til at koble sig på festivalen som virksomhed, er der i øvrigt stadig mulighed for det her på falderebet.

Nogle virksomheder har støttet festivalen med sponsorater, andre har købt massivt ind af billetter til deres medarbejdere - og så er der også indgået flere samarbejdspartnere.

En af de første, der henvendte sig til festivalen var Frank Mortensen, der er miljøkonsulent ved renovationsfirmaet Marius Pedersen A/S.

Frank Mortensen, der bor i Lønstrup, så det som en mulighed for at bidrage til et godt, lokalt projekt. Han henvendte sig med det samme - og i samarbejde er den rette affaldsløsning fundet på festivalen.

Sanne og Rikke sammen med Frank Mortensen fra Marius Pedersen - en af festivalens samarbejdspartnere. <i>Privatfoto.</i>

Sanne og Rikke sammen med Frank Mortensen fra Marius Pedersen - en af festivalens samarbejdspartnere. Privatfoto.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.