Kvinde kørt til sygehuset efter solouheld
Årsagen til solouheldet er ukendt
En kvinde slap sandsynligvis fra et trafikuheld mandag morgen uden alvorlige skader.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Det var et solouheld, hvor en kvinde kom kørende i østlig retning på Hjørringvej mellem Hjørring og Sindal.
- Udfor Dalgårdsvej kører kvinden af ukendte årsager galt. Bilen ruller rundt og ender ude på marken, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen.
Kvinden kunne selv komme ud af bilen, og blev efterfølgende kørt til undersøgelse på sygehuset, men umiddelbart var første melding, at kvinden var sluppet med skrammer.
Politiet vil mandag afhøre kvinden for at finde årsagen til uheldet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.