Lettet og en lille smule trist: - Jeg er glad for, at det ikke er os, der skal være nabo til dem

Lettelse i Vrå, hvor borgere sammen har været på barrikaderne for at protestere mod planerne om et bosted for en helt særlig gruppe asylansøgere

Borgerne i Vrå var i juli måned på barrikaderne, da der pludselig var udsigt til af placere et botilbud for 20 afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold. Nu er planerne skrinlagt. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Borgerne i Vrå var i juli måned på barrikaderne, da der pludselig var udsigt til af placere et botilbud for 20 afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold. Nu er planerne skrinlagt. Arkivfoto: Claus Søndberg

VRÅ:I juli var en stor flok Vrå-borgere på barrikaderne for at protestere mod et botilbud for afviste asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold, som skulle ligge lige op ad en cykelsti, som skolebørn bruger. Nu er planerne i Vrå skrinlagt - Udlændingestyrelsen har valgt at annullere udbuddet.

Det giver lettelse i Vrå - blandt andet hos byrådspolitiker Sven Bertelsen (S), som er nabo til den adresse, der  var udset til botilbuddet.

-  Vi er lettede som naboer, og så er man en lille smule trist over hele situationen og den måde, det hele er gået til på. Og så har vi porteret problemet et andet sted hen, det kan også være trist. Men vi syntes ikke, at det sted lige op ad en cykelsti kunne rumme de 20, siger Sven Bertelsen, der undrer sig over sagens gang.

- Tingene kom bare dumpende ned fra himlen.

Sven Bertelsen er nærmeste nabo til det sted, der en overgang så ud til at skulle blive til et botilbud til afviste asylansøgere. Nu bliver det ikke til noget. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Sven Bertelsen er nærmeste nabo til det sted, der en overgang så ud til at skulle blive til et botilbud til afviste asylansøgere. Nu bliver det ikke til noget. Foto: Claus Søndberg

Der har været meget blæst om planerne. I første omgang havde Botilbuddet Norden Aps vundet et udbud, som skulle realiseres som et botilbud på adressen Bakkevej 1-3 i Vrå. Siden viste det sig, at der kun måtte bo syv personer der, så stedet kunne ikke rumme de 20 personer, som udbuddet omfattede. Derpå blev kontrakten revet over, og udbuddet måtte gå om.

Det nye udbud har fundet sted, og der kom to bud ind - om Botilbuddet Norden Aps står bag et af dem er uvist. Men Udlændingestyrelsen har nu vurderet, at ingen af de nye bud lever op til kravene i udbudsmaterialet - og derfor har de valgt at annullere udbuddet. De lægger i stedet op til en placering på Sjælland. 

- Så fint, så fint

For Vrå og de mange borgere, der har været engageret i sagen, betyder det, at de kan ånde lettet op.

Vrå-borgere mødte talstærkt op, da naboer til det kommende bosted blev inviteret til møde. Mødet blev dog aflyst. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Vrå-borgere mødte talstærkt op, da naboer til det kommende bosted blev inviteret til møde. Mødet blev dog aflyst. Arkivfoto: Claus Søndberg

Men hvordan det ville være gået, kan man ikke vide, påpeger Sven Bertelsen.

- I værste faldt kunne det sprede frygteligt negative ringe i vandet i forhold til den udvikling, Vrå er inde i, og i bedste fald kunne de have haft styr på det. Men som tætteste nabo er jeg glad for, at det ikke bliver os, der skal være nabo til dem, konstaterer Sven Bertelsen.

Flemming Trinskjær er også en af de Vrå-borgere, der har været på barrikaderne i sagen. Da planerne kom frem, indbød botilbuddet naboerne til et møde. Samtidig havde nyheden om planerne bredt sig i lokalsamfundet. Det førte til, at botilbuddet aflyste sit møde, men  alligevel mødte borgere talstærkt op ved ejendommen på Bakkevej.

Han er meget lettet.

- Jeg synes, det er så fint, så fint. Det var synd for alle, lyder hans reaktion på, at planerne i Vrå er droppet.

- Det kunne have fået nogle konsekvenser, og jeg tror nok, man i byen ville have været lidt utrygge ved at møde de mennesker, siger Flemming Trinskjær.

Også Rikke Biegel var med til det store møde i Vrå. Hun er også glad for, at botilbuddet ikke kommer til Vrå alligevel.

Mange borgere i Vrå mødte i begyndelsen af juli op til et møde. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Mange borgere i Vrå mødte i begyndelsen af juli op til et møde. Arkivfoto: Claus Søndberg

- Jeg synes, det er positivt, at det ikke gør det, for jeg synes, at det kom som en tyv om natten, at det skulle ligge i Vrå. Så er vi også fri for at skulle samle folk til borgermøde og bekymre os mere om det, siger hun og understreger, at det for hende ikke handlede om, at det var udlændinge.

- For mig at se handlede det mere om, at Udlændingestyrelsen bare har udbudt det og besluttet, at det skulle ligge i Vrå, uden at nogle borgere i Vrå eller Hjørring Kommune var inddraget i processen.

Også flere politikere var fremme med lignende kritik.

Rikke Biegel var en af de mange borgere, der troppede op, da der var møde i Vrå. I første omgang var det botilbuddet, der havde inviteret naboer - men det blev aflyst, men folk i Vrå mødtes alligevel. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Rikke Biegel var en af de mange borgere, der troppede op, da der var møde i Vrå. I første omgang var det botilbuddet, der havde inviteret naboer - men det blev aflyst, men folk i Vrå mødtes alligevel. Arkivfoto: Claus Søndberg

Rikke Biegel bor i Em nær Vrå, som er forbundet med Vrå via vej og cykelsti, der ville have gået lige forbi botilbuddet, og hun mener, at det ville komme til at ligge for tæt på Vrå og Em.

Vrede i Nordsjælland

Nu lægger Udlændingestyrelsen i stedet op til, at de 20 asylansøgere kan bo på Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland. De oplyser i en pressemeddelelse, at de er i dialog med Røde Kors om håndtering af opgaven med levering af særlige indkvarteringsydelser samt oprettelse af et særskilt indkvarteringssted til beboergruppen på Udrejsecenter Sjælsmark.

Det vækker vrede i Hørholm Kommune, som heller ikke er begejstrede for udsigten til at skulle huse de afviste asylansøgere.

Botilbuddet Norden Aps har ingen kommentarer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.