Mand i kritisk tilstand: Blev fundet i sin bil i et træ
En 20-årig mand er kørt til sygehuset efter et voldsomt solouheld
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:28
VRÅ: En 20-årig mand er natten til lørdag kørt alvorligt kvæstet til skadestuen, efter han klokken 03.19 blev fundet i sin bil oppe i et træ.
Vagtchef René Kortegaard fra Nordjyllands Politi fortæller, at ulykken er et solouheld.
- Han sad fastklemt oppe i træet, som står ved en rundkørsel mellem Borupvej og Vråvej. Da han blev kørt til skadestuen var han i kritisk tilstand, forklarer vagtchefen.
Den tilskadekomnes bil blev opdaget af en forbipasserende, som ringede 112.
- Vi har haft en bilinspektør ude, og noget tyder på, at uheldet hænger sammen med for høj hastighed, siger René Kortegaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.