Fødevarer

Feber, kvalme og opkast: Har du købt denne vare på marked?

Der er fundet salmonella i produkter solgt på Sindal Marked

Arkivfoto: Peter Jørgensen

Opdateret kl. 17:39

"Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produkterne tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere dem. Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte din egen læge".

Sådan skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Advarslen gælder salmonella i tørrede ramsløgsprodukter fra virksomhederne Hr. Skov Engro og SarTorvet.com. 

Virksomhederne tilbagekalder to forskellige produkter med tørret ramsløg, da der er fundet salmonella i de tørrede ramsløg, der er anvendt i produkterne.

Kvalme og opkast

Advarslen gælder følgende produkter:

Fødevarestyrelsen.

"Hr. Skov Blåvand Ramsløgsalt" (230 gram) med bedst før-dato 26.01.2027.

"Nøddebutikken Ramsløg", tørret, i poser, med nettovægt på 15 og 45  gram.

Førstnævnte produkt er solgt hos vinhandlere og en række mindre specialvarebutikker i hele landet, mens sidstnævnte er solgt på tre kræmmermarkeder - blandt andet Sindal Marked, der blev holdt omkring Kristi Himmelfart.

De to andre markeder var Roskilde Kræmmermarked og Bellahøj Kræmmermarked.

Fødevarestyrelsen skriver endvidere:

"Der er påvist salmonella i tørret ramsløg. Produkter, hvor de tørrede ramsløg er anvendt kan derfor også være forurenet med salmonella, og der er derfor risiko for smitte med bakterien. Symptomerne på infektion med salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger".

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden