Ny nordjysk skole er årets skolebyggeri i Danmark

Hæder og officiel indvielse af Vrå Børnehus og Kulturhus

Vrå Børnehus bliver nu præmieret som årets skolebyggeri i Danmark <i>Foto: Lars Pauli</i>

Vrå Børnehus bliver nu præmieret som årets skolebyggeri i Danmark Foto: Lars Pauli

VRÅ:Ud over en længe ventet officiel indvielse af den nye folkeskole og børnehus til 180 millioner kroner, Vrå Børne - og Kulturhus, var der onsdag også den glædelige nyhed, at byggeriet netop er blevet kåret som det mest vellykkede skolebyggeri i Danmark i 2021. 

Det er det private firma Nohrcon, der bl.a. udbyder kurser i entrepriseret og fremtidens byggeri, der for 10. gang har kåret årets skolebyggeri, og Vrå Skole vandt foran fire andre nominerede: Artium, Brande, læringshuset Nærheden i Hedehusene, Islands Brygge Skole - udskolingen, København S ogTEC H.C Ørsted Gymnasium, Lyngby .

Skolebyggeriet er bygget op omkring et hjerterum <i>Foto: Axel Søgaard</i>

Skolebyggeriet er bygget op omkring et hjerterum Foto: Axel Søgaard

NOHRCON

Ida Holmstrøm Nohrcon bragte ved indvielsen nyheden om, at Vrå Børne- og Kulturhus er blevet kåret som årets skolebyggeri.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Ida Holmstrøm Nohrcon bragte ved indvielsen nyheden om, at Vrå Børne- og Kulturhus er blevet kåret som årets skolebyggeri.  Foto: Martél Andersen

Ida Holmstrøm fra Nohrcon fortalte, at kåringen bl.a. byggede på de mange stemmer, der var kommet fra borgere i Vrå, men også fra en begejstret fagjury. 

- Folk er glade og stolte over det her byggeri, som ikke bare et en skole, men et samlingssted for hele byen, et fantastisk smukt og enestående byggeri, der også skaber sammenhæng og synergi med Idrætscenter Vendsyssel (ICV), sagde Ida Holmstrøm.

Formand for ICV, Torben Fisker fremhævede også det tætte samarbejde mellem børnehus og idrætscenter: 

- Det er ikke hver dag, at en by som Vrå og en kommune som Hjørring får sådan et fantastisk skolebyggeri. Det er det perfekte fundament for at skabe bro mellem skoleliv og foreningsliv, og det er jeg sikker på, at andre vil lade sig inspirere af, sagde Torben Fisker. 

Byggeriet af skolen lige ved siden af Idrætscenter Vendsyssel skal bygge bro til foreningsliv og bevægelse <i>Foto: Martél Andersen</i>

Byggeriet af skolen lige ved siden af Idrætscenter Vendsyssel skal bygge bro til foreningsliv og bevægelse Foto: Martél Andersen

Det er da også en stolt borgmester, der glæder sig over indvielsen og den flotte hæder: 

- Vrå Børne - og Kulturhus sætter ikke bare fokus på børns leg, læring, trivsel og udvikling, men er med til at skabe sammenhæng i børnenes liv fra vuggestue og hele vejen til sidste skoledag. Det er et enestående byggeri med en arkitektur, som indbyder til fællesskaber. Skolen er bygget op omkring et hjerterum, der samler både børnehus, idrætshal, bibliotek og klassetrin. Det er samtidig et samlingssted for alle borgerne i Vrå, siger borgmester, Søren Smalbro (V). 

Borgmester Søren Smalbro (V) var også tydeligt stolt ved indvielsen og modtagelsen af prisen som årets skolebyggeri i Danmark.  <i>Foto: Martél Andersen</i>

Borgmester Søren Smalbro (V) var også tydeligt stolt ved indvielsen og modtagelsen af prisen som årets skolebyggeri i Danmark.  Foto: Martél Andersen

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

Øget bosætning

Han kan også allerede konstatere, at det nye børnehus skaber bosætning i Vrå. 

- Vrå tiltrækker både familier fra Aalborg og de større byer, og det ser ud til, at det i høj grad er børnefamilier, der flytter til Vrå, konstaterer Søren Smalbro (V).

Indbyggertallet i Vrå er i 2021 således steget med fire procent.

Vrå Børnehus - Kulturhus blev taget i brug ved årsskiftet, og indvielsen skulle have været sket i december, men det blev udsat pga. corona. 

Vrå Børne - og Kulturhus

  • Det nye børnehus i Vrå huser skole med næsten 500 børn, vuggestue med 25 børn, børnehave med 140 børn, legestue til dagplejebørn, bibliotek med borgerservice, musikskole, ungdomsklub, direkte adgang til idrætscenter og udendørs aktivitetslandskab. 
  • Byggeriets samlede areal er 10.000 kvadratmeter. 
  • Bygningen bliver certificeret som klimavenlig, bæredygtigt og energirigtigt  byggeri med minimale udgifter til drift og vedligehold. 
  • AART, arkitektvirksomhed fra Århus har tegnet byggeriet og været totalrådgiver på projektet med JaJA Architects og rådgivende ingeniører Søren Jensen som underrådgivere.  NCC Danmark A/S har haft den største entreprise med bl.a. bygning af råhus, tømrer og murerentreprise. Fagentrepriserne er hovedsagligt blevet varetaget af lokale virksomheder. 

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden