Påsken bliver ekstrem i havneby - så vildt bliver det

Hirtshals sætter alle sejl til til at lokke deltagere og publikum til ekstrem-løb, rapelling fra fyrets top og rednings-øvelse påskedag - og løbet får en højest uventet deltager

Redningsstationen og en SAR-helikopter laver opvisning, som publikum kan følge fre Husmoderstranden i Hirtshals. <i>Foto: Hirtshals Turisme</i>

Redningsstationen og en SAR-helikopter laver opvisning, som publikum kan følge fre Husmoderstranden i Hirtshals. Foto: Hirtshals Turisme

HIRTSHALS:I Hirtshals krydser man fingre for, at X'et i Xtrem Hirtshals også kaster et kryds af sig i kalenderen hos mange nordjyder - det storstilede event i havnebyen er nemlig udtænkt for at udvide turistsæsonen.

- I højsæsonen er der jo fuldt af liv - men vi vil gerne udvide vores sæsonen, og det kan Xtrem Hirtshals være med til, lyder det fra turistchefen i Hirtshals, Laila Zielke.

Slæb 20 kilo is

9. april - påskedag - går det løs i Hirtshals, hvor Hirtshals Turisme og Destination Nordvestkysten i samarbejde med The Sky is Blue sætter alle sejl til Xtrem Hirtshals.

Sidste år var der premiere på Xtrem Hirtshals, hvor 120 deltog i løbet - i år håber man på omkring 350 deltagere til selve løbsdelen. <i>Foto: Hirtshals Turisme</i>

Sidste år var der premiere på Xtrem Hirtshals, hvor 120 deltog i løbet - i år håber man på omkring 350 deltagere til selve løbsdelen. Foto: Hirtshals Turisme

Et væsentlig element på dagen er et løb på ni kilometer med 14 forhindringer undervejs.

Det er ikke kun benene, der skal tale: Undervejs skal deltagerne også slæbe en fiskekasse med 20 kilo is og kravle under fiskenet på stranden - med risiko for at blive ramt af en bølge undervejs.

Sidste år var der premiere på Xtrem Hirtshals, hvor 120 deltog i løbet - i år håber man på omkring 350 deltagere.

Der er forhindringer undervejs, når der skal tilbagelægges ni kilometer påskedag i Hirtshals. <i>Foto: Hirtshals Turisme</i>

Der er forhindringer undervejs, når der skal tilbagelægges ni kilometer påskedag i Hirtshals. Foto: Hirtshals Turisme

Men arrangementet er meget større end selve løbet: 

Redningsstationen og en SAR-helikopter laver opvisning og øvelse, som publikum kan følge fra Husmoderstranden i Hirtshals.

Og et andet stort trækplaster fra sidste år gentages også: Der skal rapelles fra Hirtshals Fyr, og de fire første, der tester udstyret på en 35 meter lang nedtur er 1. viceborgmester Per Møller (K), Ditte Sørensen, formand Hirtshals Fiskefestival, hotelchef Sarah Routledge, Montra Skaga Hotel, og auktionsmester Finn Møller, Hirtshals Fiskeauktion.

Tør du ...? <i>Foto: Hirtshals Turisme</i>

Tør du ...? Foto: Hirtshals Turisme

 Herefter kan alle andre prøve kræfter med udfordringen.

Desuden vil dagen eksempelvis også byde på mulighed for havnerundfart, opvisning i parkour.

Lilla nylon

Borgmesteren i Hjørring Kommune, Søren Smalbro (V), har hjulpet med at promovere eventen i en video på facebook, hvor han i bedste 80'er-stil pruster rundt i pandebånd og med løbesko på stranden i Hirtshals.

Men alvorens time indfinder sig påskedag - i hvert skulle han ifølge Hirtshals' turistchef have givet handslag på et gennemføre løbet 9. april. Og mon ikke det bliver i et noget andet outfit end stramtsiddende lilla nylon ...?

Man kan læse mere om tilmelding og program på Visitnordvestkystens hjemmeside.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.