Politi

Paraglider med to personer ramte ind i skrænt

Redningsaktion i Furreby nord for Løkken

Der er blandt andet sendt en helikopter.
Der er blandt andet sendt en helikopter. Bo Lehm

Opdateret kl. 20:37

LØKKEN: To personer kom galt afsted, da de ville flyve med samme paraglider fra de høje skrænter ved Furreby nord for Løkken mandag eftermiddag.

Det oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Paraglideren blev ramt af et vindstød og fløj derfor ind i skrænten og styrtede ned.

Anmeldelsen om styrtet kom klokken 17.04.

Der var tale om en 52-årig mand og en 18-årig kvinde. Kvinden kom ikke til skade, men det gjorde manden.

Han blev fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital. Mandag aften kunne politiet ikke sige nærmere om de skader, manden havde fået, men hans tilstand blev betegnet som stabil.

Foruden helikopter blev der også sendt en ambulance og politipatruljer samt redningsfolk fra beredskabet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden