Patientforening forfærdet over nyhed fra Hjørring: Patienterne er så syge og så bange

- Meget foruroligende, siger forfærdet direktør for Lungeforeningen om lukning af specialafsnit på regionshospitalet i Hjørring 

Omkring 700.000 danskere lever med lungeproblematikker. Og flere tusinde danskere dør hvert år af lungesygdomme. <i>Arkivfoto: Bent Bach</i>

Omkring 700.000 danskere lever med lungeproblematikker. Og flere tusinde danskere dør hvert år af lungesygdomme. Arkivfoto: Bent Bach

HJØRRING:Nyheden om, at Regionshospital Nordjylland i Hjørring fra 1. november har besluttet midlertidigt at lukke lungemedicinsk afsnit og overføre såvel personale som patienter til andre afsnit på hospitalet, bliver ikke godt modtaget på direktørkontoret på Strandboulevarden 49 i København Ø, hvor Lungeforeningen residerer.

- Der er masser af lungepatienter i Nordjylland, som er meget syge og behandlingskrævende, så det er jeg forfærdet over at høre, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Vagtplan hænger ikke sammen

Det er ifølge plejefaglig direktør Charlotte Fuglesang langvarige problemer med at skaffe personale til ubesatte stillinger på lungeafsnittet i Hjørring, der er årsag til beslutningen.

- Vi kan simpelthen ikke længere lægge en vagtplan, hvor der er tilstrækkelige kompetencer til stede både dag, aften og nat, og det skal hverken personalet eller patienter udsættes for, sagde hun tirsdag til Nordjyske.

Ifølge tal fra Lungeforeningen kæmper godt 700.000 danskere dagligt med lungesygdomme. Knap halvdelen er astmapatienter, mens andre 400.000 lider af KOL - halvdelen uden at vide det. 

Lungesygdomme er med andre ord noget, de fleste familier har inde på livet. 

Seks procent af alle dødsfald

Trods det voldsomme antal er Anne Brandt alligevel kun direktør for ca. 23.000 medlemmer af Lungeforeningen - milevidt fra medlemstallene i to af landets højt profilerede patientforeninger, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse, som har henholdsvis ca. 125.000 og 400.000 medlemmer. 

Det er et antal, der også politisk vækker respekt og har sikret især hjerte- og kræftpatienter en lang række særlige behandlingspakker.

Hjerte- og kræftsygdomme kræver da også hvert år mange danskeres liv, men det samme gør lungesygdomme. I 2021 døde der 57.152 mennesker i Danmark, og det anslås, at lungesygdomme er den direkte eller underliggende årsag til seks procent af de dødsfald.

- På landsplan har vi ca. 20.000 akutte indlæggelser om året, hvoraf 20 pct. af dem bliver genindlagt indenfor en måned, fordi de er syge og bange. Og nyheden fra Hjørring gør mig bekymret for, at de patienter nu skal ud at ligge på afdelinger, hvor dem, der modtager dem, ikke har forstand på dem og derfor ikke kan give dem den behandling, de har brug for, siger Anne Brandt.

Anne Brandt er direktør for Lungeforeningen i Danmark. <i>Foto: Lungeforeningen</i>

Anne Brandt er direktør for Lungeforeningen i Danmark. Foto: Lungeforeningen

Folk er i panik

Hun har derfor en klokkeklar opfordring til hospitalsledelsen i Hjørring.

- Man skal være meget, meget grundig med at sikre den faglige kapacitet og viden, så patienterne bliver mødt af nogle, som forstår lungesygdomme. Jeg véd fra andre sygehuse, der ikke har lungeafdelinger, at det er meget svært at være lungepatient der. Vores smerte er åndenøden, og folk er fuldstændigt i panik over ikke at kunne få luft. Det er ikke altid, der er stor forståelse for, hvad det går ud på på hjerte- og endokrinologiske afdelinger, siger Anne Brandt.

Og fortsætter:

- Det er meget smerteligt, at det er et lungeafsnit, der skal lukke. Hvorfor kigger man ikke på  hospitalets hjerte- og kræftafdelinger for at se, om de kan hjælpe til på lungeafsnittet? Altså flytte ressourcer til og ikke fra lungeafsnittet, spørger hun.

- Vi har advaret i årevis

Beslutningen om at lukke lungeafsnittet i Hjørring bekymrer også Christina Windau Hay Lund, forkvinde for Dansk Sygeplejeråds nordjyske kreds. Men det overrasker hende ikke.

- Vi har advaret om det i årevis. At man lukker et helt specialeafsnit, fordi man ikke har medarbejdere nok til at opretholde driften, siger noget om, hvor vi er henne i forhold til sundhedsvæsnet og den sårbarhed, der er. Jeg frygter, at det ikke er sidste gang, siger hun.

Det sker ikke sjældent ude på danske hospitaler, at ledelserne er nødt til at lukke enkelte sengepladser, men det hører dog stadig til sjældenhederne, at hele afsnit må lukkes ned på grund af mangel på personale.

- Det bekymrende er, at uanset om man lukker enkelte pladser eller hele afsnit, så kommer patienterne alligevel. Deres behov for pleje eller behandling stopper jo ikke, så de ender på den ene eller anden måde som en overbelægning et eller andet sted - og ikke nødvendigvis et sted, hvor der er nogen, der kender  til deres specifikke sygdom, siger forkvinden for de nordjyske sygeplejersker.

Corona øgede presset

Ifølge hende tog problemerne med mangel på personale, ubesatte stillinger og knappe ressourcer fart efter tiden med corona, der pressede hospitalsvæsnet.

- Allerede før corona var situationen presset på sygehusene, og tiden med corona puttede sundhedsvæsnet i et forstørrelsesglas. Mange sygeplejersker er blevet så presset, at de er søgt ud og væk, lyder det fra Christina Windau Hay Lund.

Ifølge hende har omgivelsernes håndtering af sygeplejerskernes månedlange sommerstrejke for højere lån i 2021 heller ikke øget arbejdsglæden blandt hendes medlemmer ude hospitalerne.

- Når vi spørger, hvad der skal til for, at man vil blive eller søge tilbage, så handler det om arbejdsmiljø - altså tid til opgaverne. Og det handler om løn. I forhold til strejken er folk frustrerede over, at den endte, uden at det blev anerkendt, at der er et behov for at se på at gøre noget ved lønnen til sygeplejersker, understreger Christina Windau Hay Lund.

Christina Windau Hay Lund, formand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland. <i>Pressefoto</i>

Christina Windau Hay Lund, formand for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland. Pressefoto

Mere i løn - eller totalt kollaps

Da Socialdemokratiet gik til valg i 2019 - og siden sikrede sig regeringsmagten - var det med et løfte om at skaffe flere hænder til sundhedsvæsnet.

Nu buldrer valgtrommerne igen, og da statsminister Mette Frederiksen (S) 4. september mødte sine to borgerlige udfordrere til statsministerposten, Jacob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), i en direkte tv-debat, slog hun til lyd for nødvendigheden at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår til medarbejderne på blandt andet landets sygehuse.

- Det er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal have rettet op på sundhedsvæsnet. Det har også betydning for optaget på uddannelsen, som denne sommer er faldet markant. Når vi spørger de studerende, hvorfor de ikke søger de her uddannelser, så svarer de, at de vil have et arbejdsliv, der er meningsfuldt, hvor der er tid til at løse opgaverne, og at lønnen er god. Der bliver vi valgt fra. Ikke fordi jobbet ikke er meningsfuldt, men fordi hverken løn eller arbejdsforhold er gode nok, siger Christina Windau Hay Lund og vender igen blikket mod Hjørring.

- Det er dybt alvorligt og viser, at der er behov for en øjeblikkelig og markant politisk indsats. Der skal tilføres betydelige beløb til sundhedsvæsenet, og der er ingen vej uden om at tale højere løn til sygeplejerskerne, hvis vi ikke skal se et totalt kollaps af sundhedsvæsenet, konstaterer sygeplejerskernes nordjyske forkvinde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.