Sparkede døren ind til lejlighed og røvede 47-årig for armbåndsure og powerbanks
En 25-årig mand er onsdag blevet varetægtsfængslet, sigtet for røveri og grov vold
Opdateret kl. 17:49
SINDAL: En 25-årig mand er blevet varetægtsfængslet i tre uger, sigtet for et groft røveri mod en 47-årig mand i en lejlighed i Sindal.
Røveriet skete om aftenen 17. august, hvor den 25-årige - ifølge sigtelsen - sparkede døren ind til den 47-åriges lejlighed sammen med en medgerningsmand.
Inde i lejligheden skulle den 25-årige have holdt en kniv for struben af den 47-årige og truet med at stikke ham, hvis han ikke udleverede penge, hvorefter han slog manden i ansigtet to gange og snittede ham i kinden med kniven.
Imens volden stod på, gik medgerningsmanden rundt i lejligheden og tog fire armbåndsure og to powerbanks, som de to mænd tog med sig, da de forlod lejligheden, fortæller anklager Thomas Klingenberg.
Den 25-årige blev anholdt tirsdag i København, og fremstillet onsdag i et lukket grundlovsforhør.
Derfor er den 25-årige forklaring under grundlovsforhøret ukendt for offentligheden, men han nægter sig skyldig i sigtelserne mod ham.
Den 25-årige og offeret havde et kendskab til hinanden, og derfor er der tale om et såkaldt "uegentlig hjemmerøveri"
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.