Havne

Stort million-overskud: Gør klar til større skibe og vildere vejr

Forventningerne er blevet overgået

Arkivfoto.

Godt nok er omsætningen faldet en kende, men der er alligevel tilfredse miner i direktions-kontoret på Hirtshals Havn.

2023-regnskabet viser nemlig et overskud på 9,3 mio. kroner - og det er både bedre end sidste års resultat, og det som havnen havde budgetteret med for 2023.

Omsætningsfaldet skyldes blandt andet en større ombygning af to færger hos en af havnens store kunder. Det har medført, at sejladsen har været indstillet i knap fire måneder - og yderligere to måneder med halveret kapacitet. 

For Hirtshals Havn har det betydet lavere skibsgebyr og mindre godstrafik på ruterne til Norge.

- Foruden godstrafikken har også bil- og passagertrafikken været præget af en nedgang, både på grund af færgeombygningerne, men formentlig også på grund af den lave norske kronekurs, som har afholdt nordmændene fra at rejse til Danmark i samme grad som tidligere. Vi har til gengæld oplevet en betydelig omsætningsstigning på vores vindmøller i 2023. Samlet set er havnens omsætning for 2023 tilfredsstillende, siger direktøren for Hirtshals havn Per Holm Nørgaard.

Hirtshals Havn årsregnskab 2023:
  • Omsætning: 84,2 millioner kroner
  • Resultat: 9,3 millioner kroner
  • Godsmængde: 1,67 millioner tons
  • Lastbiler: 126.000
  • Personbiler: 721.000
  • Passagerer: 2.184.000
  • Fiskeri (værdi af landinger): 350 millioner kroner

2023 har desuden været præget af havnens forberedelser til havneudvidelsen, som skal resultere i en ny indsejling og et ydre forhavnsbassin. 

Dermed forbedres besejlingsforholdene markant, og det vil gøre det muligt at anløbe Hirtshals Havn med større skibe og i hårdere vejr end i dag.

Havneudvidelsen omfatter også etableringen af yderligere erhvervsarealer, der blandt andet skal gøre plads til nye, grønne energiprojekter.

- Arbejdet med udvidelsen af havnen fortsætter med uformindsket styrke i 2024, som blev skudt i gang i januar med et EU-udbud for anlægsarbejdet af Nordhavnen, siger Per Holm Nørgaard.

Per Holm Nørgaard, direktør for Hirtshals Havn. Arkivfoto: Henrik Bo

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden