Politi

To fængslet for voldtægt af ung kvinde

Retsmøde i Hjørring bag lukkede døre

Grundlovsforhøret i Hjørring foregik bag lukkede døre. Arkivfoto
Grundlovsforhøret i Hjørring foregik bag lukkede døre. Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:40

HJØRRING: To unge mænd i 20'erne blev søndag varetægtsfængslet, sigtet for voldtægt af en ung kvinde i Hjørring.

Begge mænd nægter sig skyldige, men de har ikke kæret fængslingskendelsen, oplyser anklager Søren Riis Andersen fra Nordjyllands Politi.

Voldtægten af kvinden, som er i 20'erne, skulle være sket om natten til lørdag i en beboelse i Hjørring.

Grundlovsforhøret af de to mænd foregik bag lukkede døre af hensyn til politiets efterforskning. Politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden