Tre nye baner sat i spil: Brødre ramte plet med populær sport

Jeppe, Tobias og Thomas Christiansen var fremsynede, da de for halvandet år siden slog døren op til Hjørrings nye padelcenter og seks baner - nu har de udvidet med yderligere tre baner

Jeppe, Tobias og Thomas Christiansen har udvidet, så centeret på Frederikshavnsvej nu har syv doublebaner og to single-baner. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Jeppe, Tobias og Thomas Christiansen har udvidet, så centeret på Frederikshavnsvej nu har syv doublebaner og to single-baner. Foto: Lars Pauli

HJØRRING:For halvandet år siden trak Vennelyst-brødrene Jeppe, Tobias og Thomas Christiansen padelsporten til Hjørring med et indendørs padelcenter på Frederikshavnsvej. Centeret åbnede med seks baner, og fredag eftermiddag satte ejerne tre nye baner i spil.

Med udvidelsen kan PadelClub Hjørring nu friste med ikke mindre end syv double-baner og to single-baner i opvarmede haller. Hertil kommer den nye Drinx-lounge med bar på første sal, hvor der er kølige fadøl, slap-af-hjørne og et godt overblik over centeret.

De nye baner skal være med til at mindske presset på tider - især i aftentimerne er der nemlig rift om banerne.

Torsdag blev der malet gulve i den nye hal, og fredag klokken 15 blev banerne taget i brug. Brødrene Tobias, Jeppe og Thomas Christiansen ejer centeret. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Torsdag blev der malet gulve i den nye hal, og fredag klokken 15 blev banerne taget i brug. Brødrene Tobias, Jeppe og Thomas Christiansen ejer centeret. Foto: Lars Pauli

- Det er gået rigtig godt. Vi er virkelig glade for den opbakning vi har fået fra hele byen, siger Tobias og tilføjer, at de tre nye baner er etableret i et samarbejde med Føtex, Nordjyske Bank og Autoteknika.

- Erhvervslivet bakker rigtig godt op om centeret, og de nuværende sponsorer bruger banerne flittigt. Det er rigtig fedt. Og hvis flere firmaer vil ind over, skal de bare kontakte os, tilføjer brødrene.

De fremhæver fællesskabet i hallen - også på tværs af firmaerne og vennekredse.

- I loung-områderne bliver der snakket og hygget - og her aftaler medlemmerne også tit at spille sammen og mod hinanden, siger Tobias.

Ekstra hal som buffer

Thomas Christiansen er yngste bror i flokken, og han introducerede i sin tid sporten for sine brødre og far, Jan-Iver. De blev alle ”helt solgt” til sporten, der siden har vokset sig stor, også i Danmark. Og de var enige om at trække padelsporten til Hjørring.

- Vi havde rammerne til de første seks baner i lagerhallen, og vi havde mulighed for at lave en tilbygning til hallen ved siden af, så vi kunne udvide med tre baner mere, fortæller Tobias.

- Den mulighed har vi hele tiden haft som buffer.

Brødrene har været en del af PadelClub Danmark, men de har købt sig ud af kæden, idet en kapitalfond var på vej ind over.

- Nu er PadelClub Hjørring hundrede procent ejet af os.

De tre ejere fordeler opgaverne mellem sig, og kan kombinere det med deres fuldtidsarbejde.

Der er aktivitet i hallen fra tidlig morgen til sen aften, og der er især rift om banerne i aftentimerne. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Der er aktivitet i hallen fra tidlig morgen til sen aften, og der er især rift om banerne i aftentimerne. Foto: Lars Pauli

Trekløveret forventer, at padelsporten vil være top-populært mange år endnu. Men siden de åbnede centeret på Frederikshavnsvej, er der kommet mange nye baner til - dog primært udendørs.

Med udvidelsen satser de på at lukke behovet for indendørs baner i Hjørring og omegn. Og de konstaterer, at tilbuddet med opvarmede haller trækker spiller til fra hele Vendsyssel. Ja faktisk tager flere spillere turen fra Aalborg for at bruge Hjørring-centeret.

Tid og plads til afslapning i det nye loungeområde - der er kølige fadøl og udsigt over hallen. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Tid og plads til afslapning i det nye loungeområde - der er kølige fadøl og udsigt over hallen. Foto: Lars Pauli

Hvad er padel?

Padel er en blanding af tennis og squash. Banen er lavet som en hybrid af en tennisbane og en squashbane.

Det er en mindre tennisbane med glasvægge i stedet for yderstregerne som man kender det fra tennisbanen.

Reglerne er også en blanding af dem man har i tennis og squash. Points tælles f.eks. ligesom i tennis.

Man spiller padel med et stort bat og med padel bolde, som minder meget om tennisbolde.

En social sport, der sender pulsen på himmelflugt. <i>Foto: Lars Pauli</i>

En social sport, der sender pulsen på himmelflugt. Foto: Lars Pauli

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden