Her finder du Nordjyllands billigste - og dyreste - padelbaner

Padel er en sportsgren i heftig udvikling i hele landet, hvor nye centre åbner regelmæssigt. Nordjyske giver her et overblik over dem

Det er blandt andet baner som disse i Padel Lounge i Aalborg, der trækker flere og flere nordjyder ind i padeltennissporten. Arkivfoto: Torben Hansen

Det er blandt andet baner som disse i Padel Lounge i Aalborg, der trækker flere og flere nordjyder ind i padeltennissporten. Arkivfoto: Torben Hansen

NORDJYLLAND:Det minder mest af alt om tennis med en snært af squash - men padel er sin helt egen.

Den nye sportsgren, der har taget Danmark og Europa med storm, er også på fremmarch i Nordjylland, hvor flere baner, centre og klubber popper op.

Hvad er padel?

Padelbanen er 10 gange 20 meter med et net, der deler banen på midten.

Bagvæggene og et stykke af sidevæggene er dækket af glasvægge. Resten af sidevæggene og toppen af bagvæggene er dækket af metalgitter.

Padel spilles altid som double. Spillet sættes i gang med en underhåndsserv. Parrene skiftes til at serve for hvert parti. Når bolden først har ramt jorden én gang, må den gerne ramme glasvæggene, der omgiver banen – også på egen banehalvdel.

Ligeledes må bolden, efter første kontakt med jorden, også ramme hegnet på modstanderens banehalvdel, men ikke på egen banehalvdel.

Bolden skal tilbage på modstanderens banehalvdel, inden den rammer jorden på egen banehalvdel anden gang.

Kilde: Dansk Padel Forbund

Den første bane blev etableret i 2007, men siden har antallet af padelbaner taget til med eksponentiel fart. Således var der i 2021 610 registrerede baner i hele Danmark.

- Padel har helt sikkert gjort sit indtog i Nordjylland også. Måske lidt efter resten af landet, men der sker en del nu. Syv hold fra Nordjylland stillede op i Lunar Ligaen, som er verdens største holdturnering, i efteråret. I foråret er antallet af nordjyske hold næsten tredoblet og 19 nordjyske hold stiller nu op i den landsdækkende turnering, forklarer Frederik Bentler, der er formand i Dansk Padel Forbund.

Men det er ikke lige meget, hvor du booker din bane, hvis du vil gøre det ud fra et prisperspektiv. Lejen svinger nemlig på tværs af postnumrene i regionen - men det kan være svært at bevare overblikket. Det hjælper Nordjyske med nedenfor.

Foto: Dansk Padel Forbund

Foto: Dansk Padel Forbund

Der tages udgangspunkt i leje af en doublebane, som padelspillet jævnfør reglerne spilles på. Enkelte steder kan man også leje singlebaner - det fremgår dog ikke af nedenstående oversigt.

Medtaget er også kun baner, som kan bookes som ikke-medlem de forskellige steder - altså såkaldte pay-and-play-baner.

Har det ikke været muligt at researche information frem om ovenstående, fremgår stedet ikke af listen.

Grafik:
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden