I dag føder vi alt for få børn til at opretholde befolkningsstørrelsen. Samtidig går de store efterkrigsgenerationer snart på pension.

Udviklingen omtales ofte som 'det demografiske træk', og den betyder, at vi ser ind i en fremtid, hvor vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Desuden har vi en flytteubalance også kaldt urbanisering, som forstærker udforingerne i landkommunerne.

Arbejdsstyrken bliver ældre og mindre, og det oplever vi allerede i dag rundt omkring i Nordjylland. Både i virksomhederne, hvor det er vanskeligt at besætte ledige stillinger, og i kommunalbestyrelserne, hvor budgetforhandlinger i højere og højere grad handler om at lappe huller for at få enderne til at mødes.

For at vi i fremtiden kan holde hånden under velfærden, er det afgørende for vores lokalsamfund, at vi også har forudsætningerne for at generere vækst og velstand. Det handler i høj grad om, at vi får styrket arbejdsstyrken, så virksomhederne også fremover kan rekruttere de nødvendige medarbejdere.

Den opgave skal vi løse i fællesskab.

Det handler blandt andet om, at vi i fællesskab får udviklet konkrete løsninger, der sikrer, at flere seniorer er motiverede til at give nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, men i særdeleshed også, at flere børn og unge kommer godt igennem uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet.

Og hvad angår det sidste, står vi overfor en stor udfordring.

For mens vi aldrig nogensinde har været mere afhængige af hinanden, står vi samtidig med en del af en ungdomsgeneration, der på en række områder oplever udfordringer.

Mistrivslen blandt børn og unge er stigende. I dag kæmper flere og flere med stress, angst, depression og ensomhed. Samtidig går knap hver ottende elev på landsplan ud af folkeskolen uden at besidde de mest basale regne- og læsefærdigheder.

Og til trods for at efterspørgslen på arbejdskraft aldrig har været højere, viser de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at andelen af unge mellem 15-24 år, som hverken er i uddannelse eller arbejde, er steget til astronomiske 43.000.

Når man som ung forlader folkeskolen uden de mest basale færdigheder, har det ikke kun en negativ betydning for de videre muligheder i livet – det sætter også én i en sårbar position.

Undersøgelser peger nemlig på, at jo længere man som ung er fra uddannelse og arbejdsmarkedet, desto mere sandsynligt er det, at man bliver medicineret med psykofarmaka og har hyppigere kontakt med psykiatrien.

Det skal vi som samfund tage dybt alvorligt, og de unge, der har brug for hjælp, skal have adgang til en ordentlig indsats så hurtigt som muligt.

Samtidig skal vi dog være ærlige om, at vi selvfølgelig ikke løser problemet med symptombehandling, flere psykologer og mere psykofarmaka.

Løsningen består derimod i, at vi som fællesskab tager ansvar for at vise de unge vejen ind i meningsfulde fællesskaber, hvor de kan vokse fagligt og forløse deres personlige potentiale – hvor de kan få succesoplevelser og opleve, at de betyder noget for nogen.

Og her kan vi som virksomheder og kommuner virkelig sætte ind, for med målrettede indsatser kan vi mindske afstanden til arbejdsmarkedet og hjælpe de mest udsatte unge med at finde en meningsfuld vej gennem tilværelsen.

Det har man eksempelvis valgt at gøre i Hjørring Kommune, hvor jeg driver virksomhed.

I 2019 vedtog byrådet Ungegarantien, som kort sagt er et forpligtende samarbejde mellem lokale virksomheder, folkeskoler og kommunale forvaltninger og servicetilbud.

Formålet var ganske enkelt at sikre, at alle unge har en positiv destination. Kort sagt var kongstanken, at vi for alt i verden ikke måtte tabe så meget som ét eneste ungt menneske på gulvet.

Her, godt fem år senere, begynder vi nu at se, hvordan indsatsen har båret frugt.

Ifølge de nyeste tal fra Dansk Industri er både erhvervspraktik, virksomhedsbesøg og udvidet praktik i Hjørring Kommune nu langt over landsgennemsnittet. Med andre ord er afstanden mellem de unge og kommunens lokale virksomheder blevet væsentligt kortere.

Samtidig kan vi i Dansk Industris årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed se, at Hjørring Kommune ikke kun er steget fra en 41. plads til en 28. plads i år, men at fremgangen i særdeleshed skyldes, at kommunen er steget 13 pladser i kategorien ’Uddannelse’.

Når man ser nærmere på fremgangen, er det tydeligt, at den i særdeleshed skyldes, at folkeskoleelever i Hjørring Kommune generelt trives bedre end elever på landsplan.

Det er langt fra tilfældigt, og det skal vi være stolte af i Hjørring, for nu høster vi sammen frugten af Ungegarantien, hvor sociale, beskæftigelses-, uddannelses- og erhvervsfremmeindsatser begynder at gå op i en højere enhed.

Men – og der er ét men – vi må ikke være tilfredse.

For selvom vi er lykkedes med at styrke trivslen og få taget bedre hånd om de unge, så er der stadig alt for mange, som befinder sig i en sårbar position på kanten af fællesskabet.

Dem skal vi have taget hånd om, og vi skal have udviklet vores Ungegaranti som del af den fælles vision om at styrke vores arbejdsstyrke.

Det er det eneste, der betaler sig, både menneskeligt og økonomisk.