Færgedrift

Voldsomt blæsevejr: Færger og fly i Nordjylland må aflyses

Flere færgeruter påvirkes af søndagens voldsomme blæsevejr

Color Line må aflyse flere færgeafgange på grund af søndagens voldsomme blæsevejr. Arkivfoto: Kurt Bering
Color Line må aflyse flere færgeafgange på grund af søndagens voldsomme blæsevejr. Arkivfoto: Kurt Bering

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:18

NORDJYLLAND: En række færgeafgange mellem Nordjylland og Norge er enten aflyst eller ændret på grund af søndagens voldsomme blæsevejr med vindstød, der på Vestkystyen ventes at kunne nå orkanstyrke.

Color Line oplyser, at afgangene fra Hirtshals søndag aften med færgerne SuperSpeed1 og SuperSpeed2 er aflyst.

Det gælder afgangen kl. 17.30 til Larvik samt kl. 20.45 til Kristiansand.

Desuden er afgangen kl. 22.15 fra Larvik til Hirtshals også aflyst.

Afgangen fra Hirtshals søndag middag kl. 12.15 mod Kristiansand er udsat.

Følg Color Lines trafikinfo her.

Også Læsøfærgen er ramt af aflysninger søndag: "Vi aflyser eftermiddagens afgange kl. 15.00 fra Læsø og kl. 16.50 fra Frederikshavn", fremgår det af Læsøfærgens webside søndag formiddag.

Følg Læsøfærgens trafikinfo her.

Fjordline oplyser, at færgeafgangen fra Hirtshals mod Stavanger, med planlagt afgang søndag kl. 20, er udsat fire timer.

Trafikinfo for Fjordline

I Aalborg Lufthavn blev en række fly aflyst, både ankomster og afgange. Det gælder både flyture til og fra København samt afgange til Oslo, Amsterdam og Stansted/London. Det fremgår af Aalborg Lufthavns webside

Se i øvrigt:

Trafikinfo for Stenaline

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden