Brønderslev

Vrå-virksomhed udvider ejerkredsen

Kim Jørgensen (til højre) har købt sig ind i Ventisol, som han nu ejer sammen med Jan Lunde.
Kim Jørgensen (til højre) har købt sig ind i Ventisol, som han nu ejer sammen med Jan Lunde. Foto: Ventisol

Vrå-virksomheden Ventisol, der laver  vinduer og døre, udvider ejerkredsen.

Det oplyser Ventisol i en pressemeddelelse.

Det er Kim Jørgensen, der siden 2020 har været direktør i Ventisol, som har købt sig ind i virksomheden.

Dermed er de nu to om den, ham og Jan Lunde, som overtog alle ejerandele i Ventisol i 2020.

-  Med den nye ejerstruktur sikrer vi sammen med vores dygtige medarbejdere den fortsatte positive udvikling af Ventisol, til gavn for vore kunder og samarbejdspartnere, oplyser Jan Lunde. 

Ventisol kunne i 2022 fejre 40 års jubilæum, og de peger i pressemeddelelsen på, at virksomheden har forstået at følge med tiden. 

- Helt aktuelt med den bæredygtige udvikling, da Ventisol formentlig bliver branchens første virksomhed, som får den internationale miljøvaredeklarationen, EPD, på udvalgte produkter, ligesom Ventisol er langt fremme med at implementere en grøn forretningsmodel, skriver de. 

Ventisol tæller 20 medarbejdere, og de producerer vinduer- og døre af plastmaterialet PVC. 

- Plast har i mange år fejlagtigt haft et dårligt ry, men vinduer og døre af plast er både praktiske, fordi de er næsten vedligeholdelsesfrie, og miljørigtige, beskriver Jan Lunde, som har været primus motor på den nye miljødeklaration - han nævner som eksempel, at pvc-vinduer holder mindst 40 år, og at materialet kan genanvendes op til gange. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden