Sport

Hobro-kæmpe: Det havde vi brug for

Thomas Hansen glæder sig over, at selvtillidskontoen fik et boost med pokalsejren i Vejle

Pokalfodbold Vejle Stadion - VB - Hobro Jubel efter sejren i straffespark - Hobro.
Pokalfodbold Vejle Stadion - VB - Hobro Jubel efter sejren i straffespark - Hobro. Scanpix Denmark

VEJLE: - Vi har måske lavet en enkelt eller to straffesparkskonkurrencer om en sodavand her i sæsonopstarten. Ellers har vi ikke brugt krudt på det.

Sådan siger Hobros Thomas Hansen, efter at superligaklubben onsdag aften gik videre i DBU Pokalen efter en 4-2 sejr på straffespark ude over Vejle.

Forsvarsveteranen var hurtig til at melde sig som skytte og scorede sikkert på sit spark.

- Det er fifty-fifty i sådan en disciplin, men det var rart, at det gik vores vej. Det var dejligt at få en sejr, selv om det ”bare” var i DBU Pokalen. Vi har brug for den her slags oplevelser, så vi kan få bygget på selvtillidskontoen, forklarer Thomas Hansen.

Han roser den debuterende målmand Alexander Nybo, der pillede Simon Nagels straffespark.

- Han stod en solid kamp hele vejen igennem. Han angreb bolden godt og havde fin lyd på, så stor cadeau til ham, siger Thomas Hansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden