Hobro Kirke savner penge til at hjælpe betrængte familier

Presset på kirkens julehjælp er tungere end sædvanligt, mærker sognepræst Kim Legarth, Hobro Kirke. Arkivfoto
Presset på kirkens julehjælp er tungere end sædvanligt, mærker sognepræst Kim Legarth, Hobro Kirke. Arkivfoto

Flere og flere får sværere ved at holde de økonomiske ender sammen - og op mod jul bliver det rigtig svært, mærker sognepræst ved Hobro Kirke, Kim Legarth.

Han har for længst modtaget den første halve snes ansøgninger om julehjælp, og nu opfordrer han borgerne om at træde til med et bidrag ved at bruge kirkebøssen eller sende et bidrag.

- Med de nye stramninger i kontanthjælpen kan jeg godt frygte, at vi vil få flere henvendelser, end vi plejer at komme

- Og så får vi vi et problem, for enten må vi til at afvise nogen eller skære ned på det, som hver enkelt familie kan få, siger Kim Legarth.

Han håber derfor, at flere vil give lidt julehjælpen i år.

- Du har mulighed for at løfte andres jul fra en hverdag som andre til en fest. Vær med til at give hårdt ramte familier et åndehul, hvor familier for en stund kan glemme diagnoser, dagligdags vanskeligheder, regelrette sagsbehandlere og ubehagelige rudekuverter.

- Det behøver ikke være de store beløb. Hvert bidrag betyder meget, og ud fra devisen om de mange bække små kan også mindre blive blive til flere gode juleaftner for rigtig mange, filosoferer Kim Legarth.

Vil du hjælpe kan du enten benytte indsamlingsbøsserne i kirken (også til hverdag) - eller aflevere en konvolut på kirkekontoret.

Du kan også overføre penge til konto 9815-2505779307 mærket "julehjælp" eller benytte mobil pay på 2114 0605 mærket "julehjælp".

Trænger du tværtimod selv til en hjælpende hånd, skal du benytte kirkens hjemmeside, www.hobrokirke.dk eller hente et ansøgningsskema på kirkekontoret (Søndergade 3), som skal afleveres senest fredag 9. december.

Forsiden