Sport

Hobro-træner: Glem testkamp

Storsejr i træningskamp før sæsonen er ikke et parameter før topkamp i Skive

Thomas Thomasbergs tropper var en klasse bedre end Skive i en testkamp før forårssæsonen. Arkivfoto: Andreas Falck
Thomas Thomasbergs tropper var en klasse bedre end Skive i en testkamp før forårssæsonen. Arkivfoto: Andreas Falck

Opdateret kl. 14:00

HOBRO: Sebastian Andersen er karantæneramt og erstattes i truppen af Onur Albayrak. Men cheftræner Thomas Thomasberg har holdet til at besejre Skive i søndagens topbrag.

I en træningskamp før sæsonen dominerede Hobro IK stort og vandt 4-1.

- Det kan vi ikke bruge til noget nu. Skive har hentet 33 ud af 39 mulige point på hjemmebane i sæsonen, så det ville være naivt at tro andet, end at det bliver en svær kamp, siger Thomasberg.

Han koncentrerer sig om sit eget hold, der skal ramme topniveauet. Så har Hobro gode muligheder for at hente alle tre point.

- Det bliver en tæt og hård kamp. Vi skal minimere deres muligheder og være bedre til at score på vores egne af slagsen, lyder cheftrænerens parole i kølvandet på to nederlag i træk.

Med fem spillerunder tilbage i 1. division lægger Thomasberg ikke skjul på betydningen af kampen.

- Den er da meget afgørende. Vinder vi, er vi fem point foran nærmeste forfølger. Taber vi, er det helt åbent.

Gå til relaterede emner

Forsiden