Frederikshavn White Hawks

Høgene dukket til allersidst

Herning afgjorde en tæt topkamp med et mål 21 sekunder før tid

Christian Larsen stod en flot kamp for White Hawks, men kunne ikke forhindre et nederlag.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Christian Larsen stod en flot kamp for White Hawks, men kunne ikke forhindre et nederlag.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 29. januar 2018 kl. 07:00

ISHOCKEY: Efter to skuffelser i form at nederlag til Hvidovre og Esbjerg skulle Frederikshavn White Hawks søndag eftermiddag forsøge at rejse sig på udebane mod det suveræne tophold Herning Blue Fox.

Og det så længe lovende ud for høgene, der dog endte med at flyvende tomhændede hjem til Vendsyssel.

Herning afgjorde således kampen til egen fordel på et power play-mål sølle 21 sekunder før tid. Målscorer var Riku Pitkänen.

Frederikshavnerne fik ellers en fantastisk start på kampen. Der var blot spillet godt ét minut, da Metalligaens topscorer Nick Olesen bragte sit hold på 1-0. Hele 25 gange har Olesen nu været i målscorerens rolle i indeværende sæson.

Høgene fokuserede i fortsættelsen på at holde hjemmeholdet stangen, og det lykkedes indtil midtvejs i anden periode, hvor Sebastian Ruders fik bragt balance i regnskabet.

Det lignede overtid - og dermed mindst ét point til White Hawks - indtil Riku Pitkänen altså gjorde det onde ved gæsterne kort før tid.

Trods nederlaget holder White Hawks fast i Metalligaens tredjeplads.

Gå til relaterede emner

Forsiden