Ishockey

Høgenes kaptajn: Vi hang i bremsen

Mads Bech Christensen betegnede Pirates-sejren som meget fortjent

Mads Bech Christensen var skuffet over holdets indsats i sin kamp nummer 600 for White Hawks. Foto: Bente Poder
Mads Bech Christensen var skuffet over holdets indsats i sin kamp nummer 600 for White Hawks. Foto: Bente Poder

AALBORG: - Vi hang lidt i bremsen og var i mange situationer et skridt efter Pirates-spillerne, erkendte kaptajnen for Frederikshavn White Hawks, Mads Bech Christensen, efter fredagens 1-3 nederlag i Gigantium.

- Vi havde chancer til at få point med hjem, men set over 60 minutter var det meget fortjent, at aalborgenserne tog stikket hjem.

Forkerte beslutninger

- Undervejs tog vi blandt andet nogle forkerte beslutninger i midtzonen, så piraterne kunne lave nogle hurtige spilvendinger og sætte gang i en masse kontrastød. Det skal vi have snakket om.

Mads Bech Christensen jubilerede i lokalopgøret med sin kamp nummer 600 for White Hawks.

- Det blev bestemt ikke det jubilæum, jeg havde håbet på. Heldigvis får vi chancen for revanche mod aalborgenserne hjemme i Frederikshavn allerede lørdag aften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden