Pirates-helten: Utrolig vigtig sejr
Sebastian Ehlers fuld af lovord om holdkammeraterne
AALBORG: - Vi holdt White Hawks fra store chancer og var selv skarpe, smilede Sebastian Ehlers efter 3-1 sejren til Aalborg Pirates i fredagens lokalbrag i Gigantium.
Den 20-årige forward sørgede selv for de to første træffere, men fokuserede mere på holdkammeraternes indsats.
- Ved mine scoringer profiterede jeg af godt opspil fra Matt Pope og Victor Öhman, og generelt er jeg imponeret af vores dygtige unge spillere i en kamp, hvor flere af de rutinerede kræfter var ude med sygdom og skader.
Satser på gentagelse
- Sejren betyder utrolig meget, ikke mindst på grund af vores program, hvor vi møder White Hawks igen allerede lørdag og derefter spiller hjemme mod Herning på mandag. Vi er nødt til at tage point fra de gode hold, hvis vi skal avancere på tabellen.
Sebastian Ehlers satser hårdt på at bevare den nordjyske håneret efter lørdagens opgør i Frederikshavn.
- Vi har tanket selvtillid med sejren i Gigantium og vil gøre alt for at gentage den.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.