Så fik piraterne endelig håneretten

White Hawks besejret 3-1 foran 3577 tilskuere i Gigantium

28
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Aalborg Pirates mod Frederikshavns White HawksAalborg Pirates jubler over scoringen til 1 -0 i første periodeFoto:Bente Poder

AALBORG:Aalborg Pirates overtog håneretten i nordjysk ishockey, efter at holdet fredag besejrede Frederikshavn White Hawks 3-1 i Gigantium, hvor der var 3577 tilskuere.

White Hawks havde vundet sæsonens to første arvefjendeopgør, og i fjerde forsøg var det samtidig første gang siden klubbens fødsel i fjor, at piraterne formåede at besejre høgene i en ligakamp på hjemmebane.

Hos Pirates var der comeback til Mark Derlago, der havde været ude i syv kampe med en fingerskade, men til gengæld måtte hjemmeholdet undvære trioen Mads Møller, Mathias Månsson og Simon Grønvaldt på grund af sygdom, mens Kasper Jensen stadig sad ude med en skade.

Fra høgenes lazaret havde Christian Chapman rejst sig, mens Alexander Ytterell, Christian Schioldan, Kennie Christensen og Lasse Sandgaard fortsat sad ude.

Ehlers dobbelt målscorer

Gæsterne var bedst i indledningen, men Magnus Åkerlund i piratburet lod sig ikke overliste, og aalborgenserne var godt i gang med at overtage kommandoen, da holdet åbnede scoringen efter et lille kvarter. Sebastian Ehlers modtog en kort pasning fra Matt Pope og fik fra nært hold i to forsøg lirket pucken forbi Nicola Riopel.

I anden periode viste Sebastian Ehlers, at han også kan score fra blueline, men David Inman gjorde ham kunststykket efter med en hurtig reducering - kampens første scoring i powerplay. Piraterne fastholdt dog initiativet, og efter flere nærgående forsøg øgede Kasper Degn til 3-1.

Generelt var viljen og aggressiviteten størst hos piraterne, der vandt fortjent.

Håneretten kan skifte allerede lørdag aften, når de to mandskaber tørner sammen i Frederikshavn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.