Højskoler gennem 175 år
KULTUR: Nordjylland Idrætshøjskole fejrer, at det er 175 år siden, at den første højskole blev oprettet i Danmark
7. november er det 175 år siden, den første højskole blev oprettet i Danmark. Det bliver markeret over hele landet. Også på Nordjyllands Idrætshøjskole (NiH), hvor de åbner dørene med arrangementet: ”Fortællinger om livet efter højskole”.
Det oplyser NiH i en pressemeddelelse. De skriver:
- 7. november 1844 åbnede Danmarks første folkehøjskole i Rødding, og dermed var grunden lagt til en bevægelse og en skoleform, som har haft afgørende betydning for udviklingen af det danske samfund. Vi markerer selvfølgelig jubilæet på NIH. Her har vi inviteret tre tidligere højskoleelever tilbage på skolen for at fortælle om deres vej videre. Det drejer sig om Henrik Haugaard-Nielsen, professor ved RUC, Mattis Lund Curth, stifter af Artland og Sara Almholt Hjalager, tidligere verdensmester i militær femkamp. De vil hver især fortælle om den rejse de har været på, samt hvilken betydning et højskoleopold har haft. De har desuden alle tre valgt en højskolesang som vi synger.
NiH lover også, at der bliver fællessang og god musik på aftenen.
Nordjyllands Idrætshøjskole, der selv er fra Brønderslev, har også inviteret tidligere forstandere, hvor tre har meldt deres ankomst.
50 højskoler i landet medvirker til at markere dagen 7. november.
Alle kan deltage og det er gratis. Det foregår fra klokken 19 til 22.
Der findes 70 højskoler over hele landet. Sammenlagt er der årligt ca. 50.000 elever.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.