Højvangskolen skaber iværksættere

Iværksætteri som folkeskoledisciplin?

AALBORG:Har du været elev på Højvangskolen i Svenstrup indenfor de sidste 30 år, er sandsynligheden for, at du har etableret egen virksomhed, større end noget andet sted i Aalborg.

Blandt 1179 danske folke- og privatskoler er skolen den, der sammen med Gudumholm har fostret allerstørst andel af iværksættere i Aalborg Kommune.

Det viser en analyse, som Danmarks Statistik har foretaget i forbindelse med Danmarks Vækst- og Iværksætteruge.

Analysen omfatter over to millioner børn, der har afsluttet 9. klasse i tiden 1980 - 2011, og som mellem 2006 og 2011 har etableret egen virksomhed.

Det gjorde 3,67 procent af afgangseleverne fra både Højvangskolen og Gudumholm Skole og det bringer de to skoler i selskab med Danmarks 150 bedste iværksætterskoler. - Det overordnede billede er, at skoler, der ligger i områder med mange selvstændige, producerer mange selvstændige. Det handler om, at børnene har rollemodeller, siger Anders Hoffmann, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, der står bag undersøgelsen.

- Men samtidig tyder alt dog på, at det ikke kun er forældres baggrund og værdier, som påvirker et ungt menneske i retning af at blive iværksætter. Skolen, venner og det lokale samfund, man bor i, har også en stor betydning.

Jeg er sikker på, at vi også ser, at visse skoler gennem deres værdigrundlag og deres tilgang til undervisning udvikler de værdier hos børnene, som senere i livet gør dem til iværksættere, siger han.

Det er tydeligt, at små skoler gennemgående fostrer en større andel af iværksættere end de store og mellemstore, op til 5,7 pct. Men i alle opgørelser gælder, at både forskelle og tal er små.

Det er stadigvæk omkring 96 procent af to millioner danske folkeskoleelever indenfor de sidste 32 år, der ikke har grundlagt egen virksomhed.

Analysen omfatter over to millioner børn der har færdiggjort en 9. klasse i perioden 1980 - 2011, og som fra 2006-2011 har startet en virksomhed.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.