H&M åbner interiørbutik i Shoppen

H&M Home hedder den nye interiørbutik
H&M Home hedder den nye interiørbutik

Det sker i forbindelse med, at H&M udvider den eksisterende H&M-butik i Shoppen, Aalborg.

Når H&M Home-afdelingen åbner tirsdag 21. februar, bliver H&M i Shoppen den anden butik i Jylland med H&M Home.

Med en udvidelse på 360m2 bliver der plads til det nye bekendtskab H&M Home i H&M i Shoppen.

Den nye afdeling, vil være en separat afdeling, en shop-in-shop, på det nye butiksareal med indgang både fra centergangen og fra børne- og herreafdelingerne i den nuværende del af H&M-butikken.

- Først og fremmest er vi glade for, at vi har fået mulighed for at udvide vores butik i Shoppen. Det giver os mulighed for at ekspandere og vise endnu mere af, hvad H&M står for - blandt andet H&M Home, som vi er rigtig glade for nu også at kunne tilbyde vores kunder i Aalborg, siger H&M’s danske direktør, Christel Friis-Mikkelsen.

H&M Home blev lanceret i 2009, og i Danmark findes H&M Home i dag i H&M’s flagship Store i København, Field’s, Frederiksberg Centret og i Kolding Storcenter. Aalborg bliver den tredje by med H&M Home .

H&M i Shoppen ledes af Store Manager Camilla Justesen.

Hun er uddannet i H&M i Bispensgade og har været i Shoppen siden 2015 suppleret af flere perioder tidligere - blandt andet som Department Manager.

Der er 36 medarbejdere i Shoppen og i forbindelse med udvidelsen er der indtil videre ansat to nye medarbejdere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden