Hun gengiver naturens oplevelser

De flade marker rækker til kanten af vandet, hvor det grønne flyder ud i Limfjorden. Her i landskabet på Mors bræger fårene lige uden for vinduerne, og i haven har et væld af småfugle travlt med at fouragere ved de mange frø-steder, der flittigt er hængt op. For ved huset i Sønder Dråby med den storslåede udsigt lever fotograf Kirsten Klein i pagt med naturen. Og det er netop naturen, som hun ser den gennem sit kamera, at hun høster meget stor anerkendelse for. Hendes måde at forevige landskaber på. At se naturens dramatik og former. I lys og i skygge. - Som barn boede jeg lige ud til Lovns Bredning, derfra har jeg min kærlighed til Limfjorden. Når jeg cyklede ad små markveje til landsbyskolen, var jeg i tæt kontakt med naturen, som jeg lærte at holde af. Jeg oplevede vejrets og lysets skiften og årstidernes gang. Jeg så landmændene arbejde med jorden og fik øje for, hvordan mennesker sætter sig spor i landskabet, forklarer den 67-årige fotograf. KIRSTEN KLEIN HAR ET UTAL af udstillinger og bøger bag sig med det sort-hvide fotografi i centrum, ikke mindst med skildringer af det nordjyske landskab. For hun har en stor forkærlighed for det sort-hvide foto, da det i højere grad end det mere færdige farvefoto appellerer til beskuerens fantasi, mener hun. Sådan var det også i det store fotoprojekt "Danmark under forvandling", hvor hun som den ene af 14 markante danske fotografer gav sit bud på forvandlinger i det danske natur- og kulturlandskab, der blev vist på flere udstillinger rundt om i landet og som omfattede bogen "Herfra hvor vi står 1-3", der udkom i 2010. - Jeg bidrog med billeder fra landskabet og de rekreative områder ved Limfjorden samt den nye nationalpark i Thy, fortæller fotografen. Men som noget nyt er hun også begyndt at tage sine kunstneriske billeder i farver, som da hun sidste år udgav tobindsværket "Limfjorden - Stemmer og steder" sammen med kunsthistoriker, professor og forfatter Hans Edvard Nørregård-Nielsen, ligesom hun er aktuel med bidrag til udstillingen "Seeing landscape" på Kunstcentret Silkeborg Bad, hvor hun også viser farvefotos fra Kina. I SIN 46-ÅRIGE KARRIERE har morsingboen opnået stor hæder og anerkendelse, senest i marts, da hun blev hædret med Thorvaldsen Medaillen, som er den højeste udmærkelse Det Kongelige Akademi for de skønne Kunster, Akademiraadet, kan tildele en billedkunstner. Og for Kirsten Klein er det en kolossal ære at blive hædret med denne medalje. - Jeg er meget glad og overrasket. Det er meget stort, at de giver denne anerkendelse til en fotograf. Det er første gang nogensinde, og det troede jeg aldrig ville ske, fastslår hun. Mest af alt tager Kirsten Klein billeder med sit analoge Leica kamera, og når motiverne er i hus, fremkalder hun filmene i sit eget mørkekammer, og herefter følger en kritisk udvælgelse, så kun de allerbedste når frem til publikum. - Med gammeldags film og fremkaldelse kan man lave billeder med en anden stoflighed - med en blødhed og dybde, der påvirker sanserne hos mennesker på en helt anden måde, end man kan med et digitalt kamera. Jeg laver billederne så naturtro og præcist, som jeg har oplevet dem. Det er selve oplevelsen derude, jeg gerne vil videregive. - Men der er også kommet lidt digitalt indover, her bruger jeg et lille Lumix kamera, som kan være i lommen. Fordelen ved det digitale er, at man kan lave billeder under de mest håbløse lysforhold. Det er spændende, understreger kunstneren. Når hun går i naturen, er det først og fremmest for selv at opleve noget, men har stort set altid sit kamera med. - Det er næsten altid noget med lyset, der skaber billedet. Vejret og lysets skiften er jo en medspiller i mine billeder. - Jeg har også taget billeder med mennesker på, men så er det dem, der bliver hovedpersonerne, og mit ærinde er oftest at fotografere sporene af mennesker, konstaterer kunstneren. KIRSTEN KLEIN ER FØDT i 1945 i Stockholm, hvor hendes svenske mor, Ginna, og danske far, Preben Klein, boede, indtil familien flyttede til København knap to år efter. Da hun var omkring syv år, blev forældrene skilt, og hun flyttede med sin mor til en ny tilværelse hos morens anden mand, kunstneren Jacob Hermann, ved Øster Kloster ud til Lovns Bredning, hvor lillesøster Eva kom til. Efter nogle år hos sin far flyttede Kirstens yngre søster, Pernille, også hertil. Som 17-årig forlod Kirsten Klein Jylland til fordel for hovedstaden, hvor hun kom i lære som portræt- og museumsfotograf hos henholdsvis Juncker-Jensen på Vimmelskaftet og Det Danske Kunst Industrimuseum. Da hun i 1966 stod med svendebrevet i hånden, blev hun ansat på museet. Samme år blev hun gift med sin mand, arkitekt og maler Steen Folmer Jensen. Året efter drog parret af sted til et års drømmerejse i USA, Mexico og Sydamerika, og det blev på mange måder en skelsættende tur. For da Kirsten Klein i 1969 debuterede med sin første separatudstilling - i Rådskælderen på Charlottenborg - var det netop med en række billeder taget i Mexico. Udstillingen blev senere vist i Hjørring. ÆGTEPARRET HAR BOET på både Lolland og i Sydsjælland, men da Kirsten Kleins arbejde for fredningsmyndighederne ledte hende til området omkring Limfjorden, faldt parret i 1976 pladask for huset i Sønder Dråby. - Det var dog helt ubeboeligt, så vi boede halvandet år i et kollektiv i Flade, inden vi flyttede permanent hertil i 1978, mindes kunstneren, der i 1970'erne også lavede registreringer af molerværker på Mors. Kunstneren har også en fortid som medstifter af Billedhuset i 1985 - et fotoarkiv med 50 fotografer i stald, der bl.a. leverede billeder til aviser, blade og bøger. - Billedhuset var en skøn og sjov tid. Vi lavede f.eks. workshops og symposier. Men ånden fra den gang er jo væk, selv om bureauet på en måde stadig eksisterer, fortæller Kirsten Klein og henviser til, at Billedhuset i dag er en del af Scanpix - Skandinaviens største billedbureau. Det er langt fra kun det danske landskab, Kirsten Klein har indfanget. Kameraet har klikket mange andre steder, bl.a. på Færøerne og ikke mindst i Irland, som kunstneren første gang besøgte i 1977. - Det var kærlighed ved første blik. Jeg blev så betaget af landskabet og befolkningen, at jeg vendte tilbage de næste mange år. I 1998 udgav jeg fotobogen "En hymne til Irland", og der er så stor interesse omkring bogen, at jeg lige nu er på vej til at genudgive den sammen med Galleri Salling, siger Kirsten Klein. I 1999 FIK FOTOGRAFEN TILDELT Statens livsvarige kunstnerydelse. - Det er en kolossal anerkendelse af mit arbejde, som jeg er utrolig taknemmelig og glad for. Og så er det jo en sikkerhed i livet, der giver mig ro til arbejdet og til at kunne fortsætte med det, jeg helst vil, uden at skulle bekymre mig om fremtiden, lyder det fra Kirsten Klein. Og hendes fremtidsvision er, at hun vil give sig selv en periode, hvor hun kun tager billeder, som hun ikke kan lade være med at tage. For som hun udtrykker det: - Jeg vil tage billeder af lyst, uden at de umiddelbart skal bruges til noget bestemt. Min mand og jeg skal bl.a. til Grønland i fem uger. Vi har lånt et hus ved Diskobugten, og jeg kan nok ikke lade være med at tage billeder. Kameraerne skal i hvert fald med.