Husted tryner Mølgaard
Socialdemokraterne i Mariagerfjord går til valg med Per Husted som borgmesterkandidat
MARIAGERFJORD: Adjunkt Per Husted, Hadsund, vandt meget overbevisende Socialdemokraternes urafstemning om at blive borgmesterkandidat i Mariagerfjord Kommune. Han opnåede 268 stemmer mod kun 55 til modkandidaten, afdelingsleder Kris Mølgaard, Hobro. Resultatet blev offentliggjort umiddelbart efter stemmeoptællingen onsdag på Mødestedet i Assens.
Per Husted skal forsøge at genvinde den borgmesterstol, der i øjeblikket tilhører hans partifælle H.C. Maarup, som har besluttet at stoppe, når valgperioden udløber.
Per Husted har ikke kommunalpolitisk erfaring, men har i to år været medlem af Folketinget Hans hårdeste konkurrent bliver Venstres tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard, Hobro, som i øvrigt heller ikke tidligere har siddet i byrådet.
Et nyt byråd vælges i november næste år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.