Hvem har den sødeste hund....

Også i år skal byens sødeste hund kåres hos Land & Fritid i Hadsund. Foto: hhr-freelance.dk
Også i år skal byens sødeste hund kåres hos Land & Fritid i Hadsund. Foto: hhr-freelance.dk

Nu skal Hadsund og omegns Sødeste Hund kåres igen.

Land og FRITID HADSUND har i flere år haft stor succes med kåring af denne fornemme titel.

Derfor skal 2016 heller ikke være en undtagelse. Butikken inviterer hele byens hunde inkl. ejere til en hyggelig dag.

Alle hunde vil blive fotograferet, og billederne bliver hængt op i butikken, så kunderne i de efterfølgende uger kan stemme på den sødeste.

- Vi glæder os rigtig meget til denne aktivitet! Det plejer at være en sjov en oplevelse at have besøg af så mange søde og forskellige hunde på én gang. Både store, små, gamle og unge. Alle kandidater får et gratis billede og en lille gave, fortæller Lotte Hyldgaard Sørensen, Land og Fritid Hadsund.

Mød op med din hund, lørdag formiddag 5. november med din hund og hele familien er selvfølgelig også velkommen.

Der vil være afstemning i butikken indtil torsdag 24. november, og vinderen vil efterfølgende få direkte besked.

Præmieoverrækkelsen foregår fredag eftermiddag 25. november, fastslår Lotte Hyldgaard Sørensen, og der venter flotte præmier til både 1., 2. og 3. pladsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden