Fodbold

Hvilsom vil kopiere Brügge

Hobro-angriberen mener at have fundet opskriften på succes mod Brøndby

Mads Hvilsom tror på sejr mod Brøndby. Arkivfoto: Michael Koch
Mads Hvilsom tror på sejr mod Brøndby. Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret 10. maj 2022 kl. 17:14

HOBRO: Efter to udekampe er der søndag for første gang nogensinde superligafodbold på DS Arena i Hobro, når Brøndby gæster oprykkerne.

Umiddelbart en ubarmhjertig opgave for de undertippede nordjyder, men torsdag fik Hobro opskriften på, hvordan man får skovlen under det sjællandske storhold.

Det mener i hvert fald angriberen Mads Hvilsom, der er ekstra optimistisk efter at have set Brøndby blive rundbarberet af belgiske Club Brügge, der uden de store problemer vandt 3-0 i den første af to kvalifikationskampe til Europa League.

- Jeg ved godt, at vi ikke er Club Brügge, men jeg tror faktisk, at vi kan straffe dem på lidt samme måde, som det lykkedes for dem. Jeg ser store muligheder på vores kontraangreb, hvor jeg virkelig tror, vi kan ramme dem, siger Hvilsom.

Angriberen erkender, at der er lidt ekstra kriller i maven forud for hjemmebanepremieren.

- I mine øjne er det Danmarks største klub, der kommer på besøg. Det bliver kæmpestort, og jeg glæder mig helt vildt, siger Hvilsom.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden