Hurra, vi har klaret den. Væsentligt mere skånsomt end langt de fleste andre lande. Med færre smittede og indlagte, færre i respiratorer og færre døde.

Samfundssindet - altså den kollektive forståelse af det både fornuftige og virkningsfulde i at holde afstand og god hygiejne - skal om ikke ligefrem fejres, så i det mindste markeres. Om ikke andet så for at få kickstartet økonomien og et nødlidende erhvervsliv.

Ideerne til at få slået ordrebøgerne op på vid gab igen har været mange. For eksempel har blandt andre Venstre foreslået at gøre som i Tyskland og sætte momsen ned. Den danske moms har siden 1992 ligget uændret på 25 procent - den er blandt verdens højeste, så der burde egentlig være noget at fire på.

Mens dels kunne danske skatteborgere risikere for alvor at få øje på, at 25 procent jo egentlig er en ret stor luns - dels er it-systemer i det offentlige slet ikke gearet til den slags dynamiske ændringer.

Tidligst om et år ville man kunne justere på momsen på en måde, så det vil få virkning.

I bureaukratiets hellige navn er det derfor nødvendigt at finde på noget hurtigere - nemlig en såkaldt sommerpakke med 60 milliarder kroner, der (igen af bureaukratiske grunde) først kan komme til udbetaling til oktober. Så der må vel snarere være tale om en (meget) sensommerpakke.

Men nogen gave består pakken ikke af - det drejer sig om indtil videre tre ugers feriepenge, altså skatteborgernes egne penge til skatteborgerne, og da nogle ikke optjener feriepenge, har de udsigt til at få en lille luns på 1000 kroner. Uden at blive modregnet.

Som folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll-Bille (fra partiet Fremad) ikke så lidt spydigt har noteret sig på Twitter: ”Nogle får deres egne penge tilbage. Andre får andres penge tilbage”.

1000 kroner til alle uden udsigt til feriepenge - uden mindste skelen til, om der er tale om pensionister eller flygtninge - blev for meget for Dansk Folkeparti, som har forladt sommerpakke-aftalen sammen med Nye Borgerlige. Og Liberal Alliance, der af indlysende grunde ikke kan leve med en nyt statslig fond, der skal købe ejerandele i private virksomheder.

Selve uddelingen af penge virker mere dovent-søvnig end gennemtænkt og målrettet - noget med endelig ikke at snyde nogen, men give til alle for husfredens skyld og uden at have nogen som helst fornemmelse af effekten. For hvad vil den være, hvis 30-50 procent af de fritgående feriepenge - som vurderet - ryger ind på kontoen uden at komme ud i samfundet her-og-nu?

Efter denne aftale har den borgerlige opposition snart en lang sommer til - måske - at finde sine egne ben.

Gennem hele coronakriseforløbet har sammenholdet været svært at få øje på, den meget lille regering har haft let spil - og hvordan skal det ikke gå en påfaldende usynlig oppositionsleder som Jakob Ellemann-Jensen (V) og de andre, hvis de ikke finder sammen, inden Mette Frederiksen & Co. måske vælger at belønne sig selv og tidens store popularitet med et rask, lille folketingsvalg?