I dag er Danmarks første officielle madspildsdag: Hvordan mindsker nordjyderne madspild?
I dag er er det Danmarks første officielle madspildsdag, hvor der sættes fokus på madspild. Og vi spurgte nordjyderne om, hvordan de mindsker madspild i deres hverdag.
Opdateret 16. maj 2022 kl. 14:29
AALBORG: Hvordan mindsker du/ I madspild hjemme hos dig/jer i dagligdagen? Det spurgte vi nordjyderne om på NORDJYSKEs Facebook-side, da det i dag er Danmarks første officielle madspildsdag.
Her kommer et uddrag af råd, tips og tricks, fra nordjyderne til, hvordan vi kan mindske madspild:
- Rester af kartofler og kød giver en omgang brasede kartofler med spejlæg og rødbede, fortæller Birgit Albrechtsen.
- Hos mig er det en fejl, hvis noget smides ud! Alt kan som udgangspunkt bruges. Også vigtigt ikke, at handle for meget ind og lave alt for store portioner, hvis ikke at man har flair for, at bruge rester, som en naturlig råvare, skriver Bente Skønnemann.
- Jeg har lige lavet en madplan til os, som sikrer at de resterende råvarer fra den ene dag også kan bruges i en anden ret dagen efter. Og så forsøger vi altid at gemme, så vi enten kan få rester eller at jeg tager det med på arbejde, fortæller Camilla Thinggaard Rasmussen.
- Bruger også alt. Det der kommer i skraldespand med madrester er kaffegrums, kartoffel og bananskræl og æggeskaller, skriver Else Kristensen.
- Fryser rester ned og laver "tapas"- dag indimellem. Køber gerne se dato varer og genbruger gerne rester fra aftensmaden til frokost eller morgenmad. Køber ikke enormt meget ind og tømmer jævnligt skuffer, skabe og fryser, fortæller Inge Jørgensen.
- Handler selv meget i REMA 1000, da de tænker meget mindre madspild ind i alle deres madvarer. F.eks datovarer til nedsat pris, vej-selv grønt og mindre størrelser, fx på brødpakker som passer perfekt til min datter og mig. skriver Anandi Teilmann.
- Jeg laver madplan hver uge. Børnene og jeg får i gennemsnit rester hver 2.-3. dag. Nogle gange kan det nærmest blive en lille buffet. Hvis ikke det kan passe med en restedag, bliver alt, det der kan, frosset ned. Ellers bliver der fx lavet en sammenkogt ret, hvis der er lidt kød og grønt, der skal til og bruges, eller en ret i ovnen. Smider aldrig mad ud. I dag skal vi fx have en rest lasagne, nogle frikadeller og et par fiskefiletter, der har været frosset ned, skriver Lene Birgitte Møller.
- Tapas-anretning af div. rester og så biksemad A la hvad der var i køleskabet, og boller / franskbrød bagning hvis sure mælkeprodukter, fortæller Aase Josefsen Sørensen.
- Hos os er der ingen madspild, da vi har 6 hunde 5 høns og 6 kaniner, skriver Ruth Simonsen.
Du kan se flere gode madspildsråd på NORDJYSKEs Facebook-side, hvor du også selv har mulighed for at dele dine madspilds-tip.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.