Vold

I fængsel for at true socialrådgiver

Ung mand skal 20 dage bag tremmer for voldstrusler mod sin socialrådgiver.

Det var tilbage i september, at den unge mand i begyndelsen af 20´erne truede sin socialrådgiver om vold. Han sagde, at "nu skal du passe på, hvad du siger, for jeg ved, hvor du bor" og "du kan være sikker på, at det er din dør, der bliver sparket ind. Det kan du tage som en trussel." Manden erklærede sig ikke skyldig. Han erkendte, at han havde været ophidset, men han forklarede i retten, at han ikke havde sagt noget, der kunne virke truende. Men retten valgte at lægge vægt på socialrådgiverens forklaring, som retten fandt meget troværdig, og domsmændende idømte ham 20 dages ubetinget fængsel, fortæller politifuldmægtig Sebastian Søegaard Knop. Dømt kort tid inden Det var en skærpende omstændighed, at manden havde afsonet en voldsdom på 50 dages ubetinget fængsel blot en måned inden truslerne blev fremsat. Baggrunden for truslerne mod socialrådgiveren var, at den dømte skulle bruge nogle penge fra staten til at afbetale gæld, han havde opbygget under afsoningen af den tidligere dom. Disse penge mente han ikke kom hurtigt nok, hvilket altså førte til truslerne. Den dømte accepterede dommen og offeret overvejer nu at fremsætte et erstatningskrav.