Sport

Idrætsprisvinder overvældet: Havde slet ikke drømt om det

Paradressurrytteren Line Munk Madsen var i chok, da hun mod tog Den NORDJYSKE Idrætspris

Line Munk Madsen på beviset på, at hun er vinder af Den NORDJYSKE Idrætspris 2018. Foto: Lars Pauli
Line Munk Madsen på beviset på, at hun er vinder af Den NORDJYSKE Idrætspris 2018. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 07:35

IDRÆTSPRIS: Jublen var stor i salen hos både familie og venner og det øvrige publikum, da paradressurrytteren Line Munk Madsen fra Vorupør tirsdag aften kunne lade sig hylde som modtageren af Den NORDJYSKE Idrætspris 2018 og en god check på hele 100.000 kroner.

I motiveringen fra den syv mand/kvinde store dommerkomité hed det, at hun fortjener prisen, fordi hun: Trods en svær sygdom har vist en imponerende indstilling til livet. Hun er et fantastisk forbillede for andre unge som gamle, fordi hun viser, at man uanset muskelsvind kan dyrke sport på meget højt niveau. Hun har trods store udgifter og stort set ingen indtægter vundet både DM-guld og det nordiske mesterskab.

Prisvinderen var i fornemt selskab med de øvrige nominerede, Aalborg Trailbuilders og Thisted Gymnastik & Idrætskultur.

- Jeg er helt overvældet. Selv da jeg var blevet nomineret, troede jeg overhovedet ikke på, at jeg kunne vinde, så det skal lige synke ind, siger Line Munk Madsen, der sammen med prisen og æren også modtager en check på 100.000 kroner.

- Jeg er stadig helt i chok, men det er da en vildt dejlig fornemmelse at blive hyldet. Der er ikke mange penge i paradressur, så det her kan virkelig hjælpe mig meget langt. Det kan måske endda hjælpe mig på vej mod at få en ny hest, siger Line Munk Madsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden