Ikke spareøvelse

Det er ganske rigtigt, at patientinventering er et koncept som vinder udbredelse i det nordjyske sygehusvæsen i disse år. Som Lone Jørgensen skriver, så går patientinventering dybest set ud på at sikre, at den rigtige patient ligger i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Der er naturligvis et økonomisk rationale ved at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af sengene. Patientinventering er dog - som Lone Jørgensen antyder - ikke en spareøvelse. Det er en kvalitetstankegang, hvor et team af både læge og sygeplejersker, der kender afdelingens patienter sammen med afdelings- og sygehusledelsen og klinikere ude fra foretager en vurdering af den enkelte indlagte patients situation og behov. Det sker uden hensyntagen til økonomi. Lone Jørgensen anser det for problematisk, at det overvejes på sigt at adskille sengeafdelinger fra ambulatorierne samtidig med at patienterne samles på større sengeafdelinger. Den nuværende model har uden tvivl bevist sit værd, men vi må også erkende, at de krav der er til fremtidens sundhedsvæsen stiller nye krav til måden, vi er organiseret på. Vi er i en tid med små og store forandringer i sundhedsvæsenet. Vi vil gerne skabe tryghed ved forandringerne, og det kræver blandt andet åbenhed og kommunikation. Under alle omstændigheder er vi nødsaget til at håndtere de massive udfordringer vi står over for. Det handler især om, at vi bliver flere borgere, der får brug for behandling, vi er presset på økonomien og samtidig opfinder vi løbende nye behandlingsformer og muligheder, og det er også med til at øge presset. De kommende år vil vi blandt andet se flere patienter med flere kroniske sygdomme, patienter med behov for ambulant behandling, ligesom mere og mere kirurgi vil være såkaldt sammedags-kirurgi, det vil sige patienten tager hjem, samme dag som operationen er udført. Derfor er vi også nødt til at skabe nogle strukturer, hvor de enkelte specialer på en nem og ligetil måde kan arbejde sammen om udredning og behandling af patienterne. Det vil uden tvivl stille ændrede krav til personalet, men jeg ser intet modsætningsforhold i, at både sygeplejersker og læger er i stand til både at levere arbejde af generel og specialiseret karakter.