Mors

Imerys vil investere i Skarrehage-fabrikken

Fremstilling af moler som fodertilsætning forudsætter overgang til naturgas og senere biogas. Det vil indebære, at der trækkes ny gasledning fra Nykøbing til Nordmors

Fra Skarrehage-fabrikken. Arkivfoto: Peter Mørk
Fra Skarrehage-fabrikken. Arkivfoto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

MORS: For årets igangværende Tour de France ligger det forjættede mål i Paris. Det gør det også for mineralvirksomheden Imerys og en ansøgning, som koncernens danske afdeling er ved at forberede med afsendelse til hovedkvarteret senere på året.

- Vi vil argumentere for, at Imerys investerer i gasforsyning til ovnene på Skarrehage-fabrikken. Herved bliver det muligt at producere moler som tilsætning til svinefoder, og det forretningsområde ser vi store perspektiver i, siger operativ chef Jesper Juel Enemærke, Imerys Industrial Minerals Denmark A/S.

I øjeblikket anvender fabrikken på Skarrehage blandt andet en form for brændsel i de ovne, hvor moleret forarbejdes, som man ikke må bruge, hvis leret skal indgå i fødevarer.

Hård ved ovnene

På Fur gik virksomheden for tre-fire år siden over til at fyre med naturgas. I dag er samtlige produktioner fra Fur-fabrikken godkendt til at kunne indgå i fødevarer, og fra Fur leverer Imerys moler som en form for fodertilsætning, der er virksomt mod toksinforgiftning hos svin.

Mere skånsom mod ovne

- Vi har kunnet reducere vedligeholdelsesudgifterne til ovnene på Fur med 40 procent ved at gå over til gas, idet fyring med de tidligere energikilder gav nogle restprodukter, som er hårde ved ovnene. En tilsvarende gevinst forventer vi at kunne hente på Mors, hvis vores investeringsansøgning bliver positivt modtaget i Paris, siger Jesper Juel Enemærke.

Afhængig af omsætningen, vil moler som fodertilsætning kunne resultere i flere arbejdspladser på Mors end de nuværende cirka 50 på Skarrehageværket. Igen afhængigt af om Imerys Industrial Minerals Denmark kommer på podiet i Paris.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden