Indbrud på genbrugsplads: Farligt affald stjålet
En tyveknægt brød ind i magasinrum på Ledetvej i Sindal
SINDAL: En blå container med farligt affald.
Det blev en del af udbyttet, da en tyveknægt i tidsrummet mellem onsdag aften og torsdag morgen brød ind på genbrugspladsen på Ledetvej i Sindal.
- Tyven er brudt ind i et magasinrum, hvor det farlige affald opbevares i blå tønde-containere, forklarer politiassistent John Clemmensen, Lokalpoliti Hjørring, der ikke kan komme nærmere ind på hvilken slags affald, der er tale om.
Han oplyser, at der foreligger et sparsomt signalement af tyven: mand, almindelig af bygning, iført hue og lys jakke eller trøje samt trekvartlange arbejdsbukser med mørke striber i siden.
Skulle nogen have set gerningsmanden, så kan politiet kontaktes på telefon 1-1-4.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.