Ingen fest uden telt
Hallund-Hollensted Borgerforening er klar til årets sommerfest.
HALLUND: Hallund-Hollensted Borgerforening er nu klar til årets sommerfest.
Ingen telt – ingen fest hedder det. Og lørdag 10. august rejses teltet. Der serveres kaffe og rundstykker og en begynderbitter til det arbejdede folk.
Søndag 11. august er menighedsrådet vært for morgenkaffe og rundstykke inden gudstjenesten ved Rune Nørager Christensen. Torsdag går det så løs. Der er fællesspisning, og der serveres frikadeller med tilbehør samt jordbær med fløde..
Der sælges lotteri med fine gevinster, sponsoreret af af firmaer og forretninger.
Islænderheste
Fredag er der islænderheste på pladsen, og der er mulighed for at få en gratis tur.
Ligeledes fredag indledes en turnering i krolf og petanque under ledelse af Carl Christian Christensen og Finn Villadsen. Der er præmier til de bedste. Fredag bydes der også på børnebingo.
Fredag er der musik i teltet.
Lørdag kommer ballonklovnen Gustav på besøg. Dette indslag er sponsoreret af Sponsorklubben i Hallund.
Helstegt pattegris
Desuden er der opvisning af fjernstyrede benzinbiler fra RC Nord.
Lørdag aften er der fest i teltet med fællesspisning med helstegt pattegris, som er tilberedt af Hjallerup Slagtehus.
Tilbehør er fløde- og krydder-kartofler, mixed salat samt flûtes fra Hallund Kro.
Der bliver blandt andet lokal optræden og underholdning. Der sluttes med dans til musik Diskotek Overnight.
På pladsen er hoppeborg og forskellige boder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.