Naturbeskyttelse

Ingen fredning af Hadsund Syd

Danmarks Naturfredningsforenings ønske afvist af Fredningsnævnet.

Udsigten til en fredningssag i Hadsund Syd er alvorligt svækket efter at Fredningsnævnet har truffet afgørelse.Arkivfoto: Lars Pauli
Udsigten til en fredningssag i Hadsund Syd er alvorligt svækket efter at Fredningsnævnet har truffet afgørelse.Arkivfoto: Lars Pauli Pressefotograf Lars Pauli

HADSUND: Fredningsnævnet for Nordjylland har afvist at rejse en fredningssag for et godt 40 hektar stort areal ved Hadsund Syd.

Det var Danmarks Naturfredningsforening (DN) der havde bedt nævnet om fredning, og hér modtages afgørelsen med skuffelse.

- Det er beklageligt. Vi ville gerne have undgået yderligere bebyggelse i kystnærhedszonen. Vi mener, lige som Nordjyllands Amt gjorde, at der er væsentlige landskabsmæssige og geologiske interesser på spil, siger formanden for DN’s lokalafdeling i Mariagerfjord, Ole Guldberg.

Ifølge Ole Guldberg er det uvist, om Danmarks Naturfredningsforening vil bøje sig for afgørelsen eller gøre brug af muligheden for at anke til Natur- og miljøklagenævnet inden de fire ugers klagefrist udløber.

- Vi har mulighed for at påvirke beslutningen, men den træffes af DNs hovedkontor i København. Vi vil selvfølgelig gerne have området fredet, men det ønske skal vejes op imod muligheden for faktisk at få medhold i klagenævnet, siger han.

Cirka en fjerdedel af arealet er af kommunen udset til ny bebyggelse med op til 200 boliger. En fredning ville umuliggøre den plan.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden