Ingen penge fra vækstminister
En tomhændet erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) aflagde i går besøg i Hanstholm
HANSTHOLM: - Jeg er ikke rejsende i midler, sagde erhvervs- og vækstminister Anette Vilhelmsen umiddelbart efter en timelang arbejdsfrokost på Hotel Hanstholm sammen med blandt andre borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V), kommunaldirektør Carsten Sand Jensen, erhvervschef Martin Hoxer og SF’s to spydspidser, kommunalbestyrelsesmedlem Mogens Kruse og regionsmedlem Bente Lauridsen.
På spørgsmålet om hun kom med en pose penge, svarede ministeren rent ud af posen, at det gjorde hun ikke.
- Jeg har lyttet med stor interesse til planerne for Hanstholm Havn og Thisted Kommune som en klima- og energikommune, svarede ministeren og henviste i den forbindelse til planerne på Hanstholm Havn om at etablere ti store vindmøller på ydermolerne.
Havnedirektør Birgitte Juhl foreslår, at statens vedligeholdelse af ydermolerne bliver udbetalt som et engangsbeløb, som kan konverteres til anlægskapital.
Dette kunne Annette Vilhelmsen ikke umiddelbart forholde sig til og pegede på, at den sag ligger i Finansministeriet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.